Gratis psykologhjælp til unge
Af Alexander Johansen, Brøndby, folketingskandidat for SF Vi har et problem i Brøndby. Hvis man brækker benet er det gratis at blive behandlet, men er det psyken der er knækket kan det hurtigt koste den enkelte tusindvis af kroner. Derfor er jeg ked af, at vi ikke fik indført et tilbud om gratis psykologhjælp fra […]

Af
Alexander Johansen, Brøndby, folketingskandidat for SF

Vi har et problem i Brøndby. Hvis man brækker benet er det gratis at blive behandlet, men er det psyken der er knækket kan det hurtigt koste den enkelte tusindvis af kroner. Derfor er jeg ked af, at vi ikke fik indført et tilbud om gratis psykologhjælp fra kommunen til unge under 25 år.
En tidlig indsats kan være med til at sikre at problemerne løses, fremfor at de påvirker resten af den unges liv. De unge er typisk dem der har den mest pressede økonomi, og derfor har sværest ved at betale for psykologhjælp.
På andre områder er vi i Brøndby gode til at forebygge. Vi gør en tidlig indsats for at hjælpe vores børn til at komme godt i gang med livet. Men jeg synes der er et hul i hjælpen i forhold til psykiske problemer.
Tal fra WHO viser at halvdelen af alle psykiske lidelser starter ved 14-års alderen og at 3 ud af 4 er syge inden de fylder 25. Godt nok kan man få tilskud til psykolog, men tilskuddet dækker kun 60 % af udgiften og kun til 12 konsultationer.
Det handler ikke kun om økonomi. Det spørgsmål vi skal stille os selv og hinanden er: Vil vi lade vores medmennesker i stikken – vores naboer, vores børn, vores søskende, vores kammerater – fordi de er kommet til skade på psyken, og ikke på fysikken?
Mit svar er et klart nej.
Lige som flere andre danske kommuner bør Brøndby være med til at samle de unge op der har brug for den hjælp. Jeg håber at vi i Brøndby kan indføre gratis psykologhjælp til unge under 25 næste år, når det ikke kunne lade sig gøre i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top