Hvissinge lavede ræveløb i Aalborg
Hvissinge.jpg
Ræveløb er en slag opdateret skattejagt. Foto: DUI
GLOSTRUP. 13 glade børn og voksne fra Hvissinge har være i Aalborg og oplevet pudekamp, sjov og ballade til DUI – Leg og Virkes Aktivitetsfestival 2016

For to uger siden var op mod 200 børn, voksne og frivillige samlet i Aalborg under DUIs faner.
Afdelinger fra hele Danmark var samlet i det Nordjyske, for at byde ind med og deltage i hinandens aktiviteter.
Hvissinge stod for en af festivallens mest kreative indslag med deres aktivitet Ræveløb. Løbet er en slags opdateret skattejagt, hvor deltagerne ved hjælp af modificerede walkie talkies lokaliserer forskellige skjulte poster.
– Alle i DUI Hvissinge har haft en fabelagtig weekend i Aalborg. Der var mange spændende aktiviteter og vores egen var også et hit blandt de øvrige deltagere, fortæller Ivan Bøgh, lokalformand i DUI – Leg og Virke Hvissinge.
Udover de mange aktiviteter blev der også plads til en kæmpe pudekamp under åben himmel. Luften var tyk af fjer og pudevår, da de mange glade deltagere slog sig løs.
Lørdag aften kiggede LO-formand Lizette Risgaard forbi festivallen, og var blandt andet med til at sende 50 balloner til vejrs med hilsner til verdens fattigste børn. Under sin tale betonede Risgaard vigtigheden af solidaritet, sammenhold og fællesskab på tværs af alder, geografi og øvrige skel.
– Det har været en meget vellykket Aktivitetsfestival, og det har bestemt været hele turen værd. Det eneste vi er kede af er, at der nu er et helt år til næste festival slutter en tilfreds lokalformand fra Hvissinge af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top