Kreativ efterårsferie
Bibilotek-Foto-Heiner-Lützen-Ank.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Glostrup Bibliotek byder i efterårsferien indenfor til en to-dages kreativ workshop for børn i alderen 8-12 år

Mangler børnene noget sjovt at tage sig til i skolernes efterårsferie, så kom forbi Glostrup Biblotek, når børnebiblioteket i samarbejde med byens Lokalhistoriske Arkiv og Albertslund Billedskole afholder en to-dages workshop, hvor der skabes kreativ billedkunst med udgangspunkt i gamle Glostrup-genstande. Workshoppen er en del af fejringen af Glostrups 825-års jubilæum. Børnebibliotekar Birgitte Halmø Kristensen fortæller:
– Vi vil gerne på en anderledes og sjov facon sætte fokus på lokalhistorien og de mange gode historier, som Arkivets samling af genstande rummer.
Lokalhistorisk Arkiv indleder workshoppen med at præsentere en masse spændende Glostrup-ting fra gamle dage, hvorefter børnene, under vejledning af billedkunstner Marianne Jørgensen, tegner genstandene og deres historier. Workshoppen afsluttes med fernisering og udstilling af tegninger og genstande, og efterfølgende trykkes en del af tegningerne som postkort og kalender, der kan erhverves på Kulturnatten.
Workshoppen finder sted torsdag 20. oktober klokken 9-12 og fredag 21. oktober klokken 9-13. Deltagelse er gratis – tilmelding på glostrupbib.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top