Kriminalpræventiv aften
COLOURBOX524936.jpg

BEP/DAVID BECUS/LA DEPECHE DU MIDI ; TOULOUSE LE 29 JUIN 2001 ; ILLUSTRATION SUR LE CAMBRIOLAGE

Foto: Colourbox
GLOSTRUP. Som led i Glostrup Kommunes kriminalpræventive indsatser, inviteres alle interesserede til temaaften om forebyggelse af indbrud

Torsdag den 3. november, kl. 19-22 i Glostrup Fritidscenter er der kriminalpræventiv aften. Her vil der være tre oplæg, hvor til der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Oplæggene leveres af Mogens Hansen, vicedirektør i Sikkerhedsbranchen, Per Hedeman, Københavns Vestegns Politi, samt Glostrup Kommunes kriminalpræventive koordinator, Lars Jonasson, der blandt mange – især børn og unge – er kendt som ”SSP-Jonas”.
Mogens Hansens indlæg har fokus på situationel forebyggelse, der handler om mekanisk sikring af boligen, herunder vinduer, døre, låse og alarmer, samt forhold omkring ejendommen, der kan påvirke risikoen for indbrud.
Per Hedemans oplæg sigter mod de reaktive forhold, hvordan politiet ser udfordringen med indbrud; men især på hvordan det i lang tid efter kan påvirke ofrene.
Endelig vil Lars Jonasson fremlægge resultaterne af to kriminologiske forsøg, der er gennemført i Glostrup Kommune, og som ligger til grund for flere proaktive indsatser – indsatser der handler om undervisningsprogrammer og rådgivning, samt forståelse af begrebet ”social kapital” i Glostrup Kommune.
I løbet af aftenen vil der blive serveret kaffe, te og vand, samt lidt at spise, hvorfor tilmelding er nødvendig – dette kan ske pr. mail til: lars.jonasson@glostrup.dk
Aftenen er selvfølgelig gratis, og Glostrup Kommune håber at se så mange borgere, samt repræsentanter for grundejerforeninger, boligselskaber og virksomheder, som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top