Thomas og Kim løber solen ned
13413627_10154231894042402_2247050592982851133_n.jpg
Thomas Carlsen og Kim Madsen fra Vallensbæk skal den den 22. oktober løbe ultraløb i Italien. Foto: Privat
VALLENSBÆK. To løbere fra Vallensbæk, skifter for en stund løbeområderne på Vestegnen ud, med de norditalienske alper, når de snart deltager i et ultraløb

Thomas Carlsen, 36 år, og Kim Madsen, 41 år, begge fra Vallensbæk, tager i uge 42 ud på deres hidtil hårdeste løb, hvor de skal løbe Ultra lago d’orta, et terrænløb i bjergene på 90 km.
Korsbåndsskader, småbørnsfamilier, krævende jobs, høje BMI tal etc. står på listen over undskyldninger begge kunne have for at blive hjemme i sofaen.
Alligevel har de to de seneste tre år fundet løbeskoene frem og løbet indtil nu syv ultraløb hver, en distance der er længere end marathon.

Det kan lade sig gøre
Begge er drevet af fascinationen af, hvor meget mere kroppen kan, end de fleste er klar over.
At løbe så langt er for begge løbere også uvirkeligt, men det at sætte sig et mål, prioritere og så opdage, at selv de vilde mål er mulige, er en følelse, der drager begge.

Hjælper andre
Efterhånden som løbene er blevet gennemført, er interessen for dem også blevet større. Det har blandt andet betydet at løberne er startet et samarbejde med Malerfirmaet SJ fra Solrød Strand, som tidligere på året kontaktede Thomas og Kim, for at høre dem, om de var interesseret i at hjælpe Steen Jensen, Malermester, og hans medarbejdere med at komme i form og i sidste ende gennemføre en mini iron man.
Til løbet i Italien samler de ind til Børnecancerfonden, men på sigt vil de gerne bruge erfaringerne til at udvikle lokalområdet.

Sol op sol ned
Løbet starter lørdag d. 22. august kl. 03.00 om morgenen. Ingen af dem ved hvad de kan forvente af tid, kun at det bliver vildt flot at se solen stå i alperne, og så ser de nok også gå ned igen, inden målstregen krydses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top