Uværdig behandling
Kurt Kjær Dansk Folkeparti Medlem af Social & Sundhedsudvalget Flyt til en billigere kommune for eksempel på Lolland, hvis du ikke kan betale din husleje. Det svar har adskillige Glostrupborgere fået, når de har søgt hjælp til at betale deres husleje i Center for Social Service, efter de på grund af langvarig sygdom, arbejdsløshed, eller […]

Kurt Kjær
Dansk Folkeparti
Medlem af Social & Sundhedsudvalget

Flyt til en billigere kommune for eksempel på Lolland, hvis du ikke kan betale din husleje. Det svar har adskillige Glostrupborgere fået, når de har søgt hjælp til at betale deres husleje i Center for Social Service, efter de på grund af langvarig sygdom, arbejdsløshed, eller anden uforskyldt hændelse har mistet deres arbejde og nu fået skåret flere tusind kroner af deres månedlige ydelse.
I Dansk Folkeparti har vi i Social og Sundhedsudvalget adskillige gange påpeget det helt urimelige i, at der ikke er nogen hjælp at hente fra Center for Social Service, ud over et svar som, ”find dig en kommune med billigere husleje fx på Lolland”
Det er en uværdig måde at behandle nødlidende borgere på, som virkelig har brug for hjælp og det står efter Dansk Folkeparti opfattelse i skærende kontrast til den hjælp der uden problemer ydes til ny ankommende flygtninge, som tilbydes både bolig og arbejde m.m.
Det burde være en selvfølge, at vi uden tøven yder den økonomiske hjælp og støtte til alle vore borgere, som ikke selv er i stand til at forsørge sig selv. Og de burde under ingen omstændigheder stilles dårligere end de migranter og flygtninge som er kommet hertil.
Den hjælp vi taler om, er naturligvis kun til de borgere som ikke er i stand til at arbejde, eller ikke på trods af en ihærdig indsats har kunnet finde arbejde.
Dansk Folkeparti har i kommunalbestyrelsen flere gange påpeget den urimelige forskelsbehandling som vore egne borgere udsættes for, men har desværre ikke fået støtte fra de øvrige partier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top