BIF kan stadig gå videre
WINNERS44.jpg
Selvom Brøndby IF’s kvinder onsdag tabte til Manchester Citys kvinder har de alligevel chance for at gå videre. Returkampen spilles i aften i Brøndby. Foto: Brøndby IF
SPORT. Onsdag led BIF’s kvinder et smalt nederlag på udebane i Champions League. I aften kan de spille sig videre til næste runde

Onsdag spillede Brøndby IF’s kvinder på udebane mod Manchester City i 1/8 finalen i årets udgave af Champions League.
I 73 minutter holdt kvinderne fra Brøndby stand, men med lidt mere end et kvarter igen scorede Keira Walsh kampens eneste mål. Dermed måtte Brøndby IF tage til takke med et smalt nederlag.
Efter kampen var Brøndby IFs træner, Per Nielsen, naturligvis ærgerlig, men ikke utilfreds:
– Det er et af Europas absolut bedste hold lige nu, de er i top fire-fem, så i grunden er jeg meget tilfreds, for selvom det spillemæssigt gik godt, er der naturligvis plads til forbedringer.
Ifølge Per Nielsen er spørgsmålet om, hvorvidt Brøndby IF kan klare sig videre til næste runde, stadig helt åbent:
– Vi skal være forsigtige. Men vi skal have scoret. Det er klart. En af de ting, der kendetegner os, er, at vi scorer mål, så det skal vi naturligvis gøre i aftenens kamp.

Varde midt i det hele
Imellem de to kampe mod Manchester City havde Brøndby IF dog en kamp i den hjemlige 3F Liga i weekenden, der skulle klares.
I denne kamp mod Varde efterlod de blå-gule kvinder ingen tvivl om, hvem der var det bedste hold af de to. Brøndby IF vandt nemlig hele 10-0.
Selvom point og mål altid er godt, understreger Per Nielsen, at kampenen mod Manchester City og Varde er to forskellige ting:
– Mål er godt for selvtilliden. Men det er to forskellige hold, så sejren over Varde får ikke indflydelse på måden, vi skal spille mod Manchester City.

Kampen spilles i aften, onsdag den 16. november, klokken 18.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top