Tirsdag 24. oktober 2017
I 50 år har Nygårdskirken været en væsentlig del af lokalmiljøet i Brøndby Nord. Oprindeligt skulle kirken kun have været midlertidig. Foto: Heiner Lützen Ank
Den midlertidige kirke der fik lov at blive og blive til glæde for mange
BRØNDBY. For tiden fejrer Nygårdskirken 50 års jubilæum. Oprindeligt skulle den blot være midlertidig, men er blevet væsentlig lokal aktør, andre regner med
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 16. november 2016, 11:11:37

For tiden holder de fest i Nygårdskirken. Ja, faktisk holder de temmelig mange.
For i løbet af oktober og november måned har de nemlig planlagt en lang række arrangementer og gudstjenester, der alle skal markere, at den hvide kirke på Brøndby Nord Vej nu har eksisteret i 50 år.
Men da de første tanker om en ny kirke i Brøndbyøster i sin tid blev født, var det slet ikke meningen, at den skulle blive gammel. I første omgang var Nygårdskirken nemlig blot tænkt som en midlertidig kirke, der kun skulle stå så længe, en renovering af Brøndbyøster Kirke fandt sted.
Men dygtigheden fra en dengang ung arkitekt ændrede dette og gav således Nygårdskirken en anden status end den oprindeligt tiltænkte:
– Jeg var kun 27 år og fik opgaven med at lave en midlertidig kirke for et savværk i Jels. Men ejeren af savværket blev så begejstret for min skitse, at han mente, man kunne bruge modellen andre steder. Han hørte om planerne i Brøndbyøster og fik altså menighedsrådet overbevist om, at de skulle bygge en kirke ud fra denne model.
Sådan husker 77-årige arkitekt Jens-Erik Jensen fra Bramdrupdam i Jylland fødselen af det, der skulle blive Nygårdskirken.

Vigtige møder
Efter at ideen var født, fulgte nogle afgørende møder, fortæller Jens-Erik Jensen:
– Der blev holdt et møde med Kay Fisker, der var professor ved Kunstakademiet og som stod for en del af udviklingen af Brøndbyøster i disse år. Da han så på min tegning sagde han: det skal ikke være en midlertidig kirke, det skal være en blivende kirke.
Dernæst fulgte et møde med den daværende kirkeminister, der skulle godkende projektet:
– Ewald Pedersen, der var menighedsrådsformand, fik arrangeret et møde med kirkeminister Bodil Koch. Under mødet henviste han til et kirkebyggeprojekt i Odense, der havde trukket ud, og sagde, at han ikke håbede, at noget lignende ville ske i Brøndby. Bodil Koch gav tilladelsen på stedet og tilføjede, at så ville hun ikke høre tale om, at ministeriet altid trak ting i langdrag.
Efter disse møder fulgte yderligere et møde med den daværende kongelige bygningsinspektør, der beskrev projektet, som genialt.

Lyset
Ifølge Jens-Erik Jensen er det at få lov til at tegne en kirke noget ganske særligt som arkitekt, og at få muligheden for det så tidligt i sin karriere, var en enestående oplevelse:
– Det var en utrolig spændende opgave. Kirken er en elementkirke, som altså skulle kunne samles af forskellige dele. Efter projektet var blevet vedtaget, passede vi det til, og det var naturligvis fantastisk at få lov til at tegne hele i kirken.
De væsentligste byggematerialer i kirken er eternitplader og fyrretræ, og når man første gang træder ind i kirkerummet, fremstår det lidt massivt og tillukket. Jens-Erik Jensen mener dog, at en af de ting, han holder mest af ved kirken, bryder dette:
– Jeg kan særlig godt lidt vinduerne, der er over to meter høje. At de alle vender mod koret tilfører rummet noget særligt.

Åbenhed smitter
Det er flere år siden, Jens-Erik Jensen sidst har set Nygårdskirken, der efter, den stod færdig, har gennemgået flere renoveringer og udvidelser, blandt andet er der kommet en sidebygning med kontorer til.
En af dem, der til gengæld ser kirken dagligt, og som har været med stort set siden, kirken blev tegnet og bygget, er Knud Elver Pedersen, menighedsrådsformand i Nygårdskirken:
– Jeg er kommet i kirken i 48 år, og nu da jeg er menighedsrådsformand, kommer jeg der næsten hver dag.
Dermed er Knud Elver Pedersens engagement som frivillig menighedsrådsformand et godt eksempel på det, der i særlig grad kendetegner netop Nygårdskirken:
– Det er en kirke, hvor der sker mange fantastiske ting. Men det kunne slet ikke lade sig gøre, hvis der ikke var så mange frivillige, der hjalp til på forskellig vis.
Blandt de aktiviteter, der ifølge Knud Elver Pedersen lever i kraft af indsatsen fra frivillige, er Åben Dør, et værestedtilbud, hvor dem, der har lyst og behov kan kigge forbi til samvær og en portion gratis varm mad:
– Det er et rigtig godt tilbud, som mange er glade for. Her er det naturligvis afgørende, at de frivillige hjælper til, og gør det til så godt et tilbud.
En anden ting, der ifølge Knud Elver Pedersen kendetegner Nygårdskirken, er åbenhed. En åbenhed, der er meget konkret:
– Vi har nogle lokaler i kælderen, som vi låner ud til kristne menigheder, som ikke har deres egen kirke eller lokaler. Vi kan nemlig godt lide, at vore lokaler bliver brugt mest muligt.
Men åbenheden skal også ses i et større perspektiv:
– Vi havde på et tidspunkt problemer med, at der blev lavet noget ballade rundt om kirken. Men så valgte vi at åbne kirken noget mere, og nu er den ballade forsvundet. Det hjalp, at folk blev inviteret inden for, så de kunne se, hvad det er for et sted.
I det hele taget er Nygårdskirken ikke blot et rum til kirkelige handlinger, men også et samlingspunkt i lokalmiljøet, siger Knud Elver Pedersen:
– Der er ikke så mange bryllupper og dåb i kirken, men vi har en del begravelser og bisættelser. I forbindelse med dette kan man låne lokaler i kirken, for de kan jo ligeså godt blive brugt af de lokale.

Lokalt samarbejde
Nygårdskirken er en stor lokal aktør. Et af de andre fyrtårne i Brøndby Nord er Ældrecenter Nygårds Plads, og de to institutioner har et fortrinligt samarbejde fortæller Marianne Strømsted, leder af Ældrecenter Nygårds Plads:
– Vi har et meget godt og tæt samarbejde, som vi begge er meget glade for. Det hele begyndte med, at der blev afholdt gudstjeneste her på ældrecenteret. Det begyndte i et lille lokale, men langsomt voksede det og blev større og større.
Og denne succes blev omsat i et nyt fælles initiativ, fortæller Marianne Strømsted:
– For seks år siden blev vi så enige om at lave det, vi kalder ældresang. Det går ud på, at frivillige og personalet henter beboerne her hos os og hjælper dem over i kirken, hvor der bliver sunget årstidens sange og årstiderne drøftes og mindes. Det kan godt være religiøse sange, men det behøver det ikke at være.
Og sangen skaber værdi for beboerne på Ældrecenter Nygårds Plads:
– Det har naturligvis noget med rummet at gøre, men også bare det med at synge sange, som de ældre og i nogle tilfælde demente kender fra tidligere, gør det til en stærk oplevelse.
At samarbejdet om ældresangen er blevet en succes, skyldes ifølge Marianne Strømsted i væsentlig grad, at både ældrecenteret og kirken prioriterer frivillighed:
– Arbejdet er i den grad holdt oppe af frivillige, og der sker en god udveksling af frivillige imellem os. På denne måde kan vi arbejde sammen om at hjælpe en gruppe borgere, der har stor glæde af det.
Marianne Strømsted betegner sig selv som ikke-religiøs. Alligevel er hun glad for samarbejdet med kirken:
– Jeg kan jo se, at det her giver mening, og at mange beboere får noget ud af det, også selvom de ikke er troende.
Og så er der, mener Marianne Strømsted, en faktor ved Nygårdskirken, der ikke må undervurderes:
– De har nogle præster, som virkelig vil det her, og som har den indstilling, at det skal kunne lade sig gøre. Så ja, meget afhænger af præsterne.

Uden at sætte skel
Nygårdskirken er kirke i et af landets fattigste sogne, og det at være kirke et sted, hvor mennesker har økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige problemer. At forsøge at afbøde dette, så godt man kan som lokal kirke, afføder respekt fra flere kanter.
En af dem, der gerne står ved, at han har stor respekt og beundring for Nygårdskirken indsats på området, er Steen Andersen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten:
– Der er mange borgere i vores land, der falder under radaren, også i Nygårds Sogn og som har brug for hjælp. Dem kommer Nygårdskirken i møde på fornemmeste vis, og det sker helt uden at stille krav og forlange cpr. nummer.
Steen Andersen mener, at det kan være vanskeligt for nogle, der har brug for hjælp, at tage det første skridt, fordi de føler det er pinligt eller grænseoverskridende. Men her kan Nygårdskirken noget særligt:
– Her skal man ikke aflægge nogen form for regnskab, og man skal ikke fortælle om sine problemer. For i Nygårdskirken er mødet mellem mennesker det primære. For der er nemlig plads til alle, som de er.
Således mener Steen Andersen, at Nygårdskirkens arbejde kun bliver mere aktuel og nødvendig fremover:
– Jeg tror, ikke blot Nygårdskirken, men kirken som sådan får en vigtigere rolle fremover med de tendenser vi ser i vores samfund.

Præsterne
Hvad er en kirke? Hvad er 50 års-jubilaren Nygårdskirken? Det er bygningerne. Det er de frivillige, der er med til at binde arrangementer og initiativer sammen. Det er børnene, der synger i kor, gæsterne ved caféarrangementerne og tilhørerne ved koncerterne. Og det er naturligvis de folkekirkemedlemmer, der mødes til kirkelige handlinger som gudstjeneste, dåb og begravelse.
Men det er også, som en rød tråd gennem det hele, præsterne, og dem er der to af i Nygårdskirken, Astrid Brandt Lundin og Lis Withøft Larsen.
Beder man Lis Withøft Larsen på kort formel beskrive, hvad der kendetegner Nygårdskirken, kommer svaret prompte:
– Det er en kirke, der er i øjenhøjde med de folk, der bor i Brøndby Nord. En kirke, hvor vi har et stærkt diakonalt fokus, og hvor vi også bruger hænderne og ørerne til at formidle budskabet.
Som andre, fremhæver også Lis Withøft Larsen de frivillige som noget særligt ved Nygårdskirken:
– Det er ikke kun præsten, der forkynder ordet. Det gør alle de frivillige også ved de aktiviteter, der er med til at stå for.
At være kirke og præst i et område, hvor så mange har brug for hjælp, stiller nogle særlige krav:
– Vi skal snart i gang med at uddele julehjælp, og lige nu hjælper vi med at skrive ansøgningerne. Det har vi også fået frivillige til at hjælpe med.
Nygårdskirken befinder sig netop nu midt i et festfyrværkeri af arrangementer, der markerer kirkens 50 års jubilæum, og faktisk er det, at kirken i høj grad er kirke for de lokale igennem den brede vifte af aktiviteter, ligeså gammel som kirkens bygninger, siger Lis Withøft Larsen:
– I sin tid var der en masse børn, der holdt til rundt om kirken og ikke rigtig havde noget at give sig til. Så begyndte man at lave børne gudstjeneste for dem, også selvom den daværende præst bestemt ikke var så meget for det med gudstjenester for børn. Men det er nok sådan, vi gør her.

Nygårdskirken blev indviet den 6. november 1966.
Ældresang startede for seks år siden som en månedlig begivenhed. Nu foregår det to gange om måneden.
Torsdag blev der som en særlig jubilæumsudgave af Åben Dør fejret Mortens aften med andesteg og islagkage og musikalsk underholdning med harmonika og lirekasse.
Søndag var der festgudstjeneste i Nygårdskirken. Blandt deltagerne var kirkeminister Bertel Haarder og biskop over Helsingør Kirke, Lise Lotte Rebel. Desuden har der blandt andet været spaghettifestgudstjeneste for børn og sangeftermiddag med forskellige kor.

Læs mere her:
Ministeren fejrede Nygårdskirken
Festgudstjeneste et tilløbsstykke

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Den midlertidige kirke der fik lov at blive og blive til glæde for mange
  1. Pingback: Festgudstjeneste et tilløbstykke | Folkebladet
  2. Pingback: Ministeren fejrede Nygårdskirken | Folkebladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER