Elever lavede nyheder
IMG_0846.jpg
I forbindelse med turen til DR Byen så eleverne fra Brøndbyøster det studie, hvorfra der bliver sendt TV Avisen. Foto: Brøndbyøster Skole
BRØNDBY. Onsdag besøgte 8. c fra Brøndbyøster Skole DR Byen. De havde selv lavet en nyhed om selvmord, og lærte om væsentlige journalistiske begreber som vinkling og kildekritik

Eleverne fra 8. c på Brøndbyøster Skole var onsdag på besøg i DR Byen, hvor de lærte om nyhedsformidling.
Men inden turen gik til København, havde eleverne selv lavet et nyhedsindslag på halvanden minut. Det var nemlig et krav for at være med til undervisningsdagen og den konkurrence, der blev afholdt i forbindelse med dette.
I indslaget fokuserede Brøndbyeleverne på selvmord blandt unge, og i forbindelse med dette gjorde eleverne en opdagelse i forbindelse med at producerer kvalitetsjournalistik, fortæller Charlotte Kjær-Pedersen:
– Filmen måtte højst vare i halvandet minut, men det tog en dag at filme, og det tog et par dage at klippe den.
Det at lave sin egen film og samtidig lære mere om, hvordan nyheder bliver produceret, var interessant, fortæller Nana Køhler:
– Jeg synes, det var meget sjovt at være med til. Det var spændende.
Den film, eleverne fra Brøndbyøster producerede, konkurrerede med andre film om at være den bedste. Og det blev næsten til en førsteplads, fortæller Charlotte Kjær-Pedersen:
– Vi fik en tredjeplads, så det var rimlig godt. Men vi blev desværre slået lige på målstregen.

Vigtigt emne
Inden eleverne tog til København, havde de i undervisningen behandlet temaer, der er væsentlige, når man laver journalistik, men også når man er storforbruger af sociale medier, fortæller Steven O´Donnell, der er samfundsfagslærer for 8. c:
– Vi havde forinden brugt en del tid på at tale om kildekritik. Vi havde talt om, at det, der bliver skrevet på for eksempel Facebook, det skal man forholde sig kritik til.
Dermed passer dagen i DR Byen og den forudgående undervisning godt ind i de nye læringsmål for samfundsfaget, siger Steven O´Donnell:
– Kildekritik er en del af de nye læringsmål, så på den baggrund passede det fint sammen.

Eleverne fra Brøndbyøster Skole deltog i nyhedsworkshoppen I Sandhedens Tjeneste i DR Byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top