Julehjælp på vej til 60 familier
GLOSTRUP. Røde Kors i Glostrup gør klar til at uddele julehjælp til 60 lokale familier.

For tusindvis af familier i Danmark er højtiden forbundet med store bekymringer. Det er udsatte familier, der har brug for en håndsrækning. Mennesker, der har mistet arbejdet eller er blevet ramt af sygdom. Enlige forældre, der ikke kan få økonomien til at slå til.
Røde Kors Glostrup uddeler i 2016 julehjælp i samarbejde med Glostrup Kommune for at sikre, at julehjælpen uddeles til familier med størst behov. I år består julehjælpen af et gavekort til Coop (på 800 kr.).
To tredjedele af midlerne til kommer fra Røde Kors’s genbrugsbutik på Hovedvejen, mens resten kommer fra Røde Kors landsindsamling. Fristen for at søge om julehjælp er den 18. november. Man søger ved at udfylde et skema og sende det til Glostrup kommunes Familieafsnit.
– Vi håber at kunne imødekomme alle ansøgninger, men kan desværre ikke garantere det, siger Bent Filstrup, kasserer i Røde Kors i Glostrup.
Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til Familieafsnittet i Glostrup kommune eller ved henvendelse Bent Filstrup, email: bent_filstrup@mail.tele.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top