Lægemangel i Brøndby
Af Jesper Clausson Vibholt, Brøndby. Regionsrådskandidat (S) Den frie og lige adgang til sundhed er en kernesten i vores velfærdssamfund. For mange er den praktiserende læge indgangen til sundhedsvæsnet. Derfor bliver jeg harm, når jeg hører om den lægemangel, der berører borgerne i Brøndby Strand. Vi kan acceptere, at Brøndbys pensionister og handicappede skal over […]

Af
Jesper Clausson Vibholt, Brøndby. Regionsrådskandidat (S)

Den frie og lige adgang til sundhed er en kernesten i vores velfærdssamfund. For mange er den praktiserende læge indgangen til sundhedsvæsnet.
Derfor bliver jeg harm, når jeg hører om den lægemangel, der berører borgerne i Brøndby Strand. Vi kan acceptere, at Brøndbys pensionister og handicappede skal over kommunegrænsen for at gå til læge. Brøndby er 28 kvadratkilometer, kun 20 min fra Hovedbanegården og et dejligt sted at være.
Og er du for eksempel kørerstolsbruger er det uundværligt med en læge i dit nærområde.
Problemet gælder ikke kun i Brøndby Strand. Jeg hører det samme fra borgerne i Høje Taastrup, og i Ishøj er problemet endda klart dokumenteret. Derfor har jeg, som Regionsrådskandidat i Brøndbykredsen, bedt folketingsmedlem Mattias Tesfaye få en redegørelse fra Sundhedsminister Sophie Løhde. Undskyldningen kan ikke være, at det er svært at trække læger til, for Vestegnen er ikke Udkantsdanmark.
Målet er klart. Alle skal have adgang til egen praktiserende læge, ikke blot en fra en udbudsklinik. Derfor er der ikke blot brug for flere læger, men også SOSU-assistenter, sygeplejersker, bioanalytikere og ikke mindst HK’ere til at sikre en god opgavedeling.
Lægernes organisation PLO skal snart forhandle ny overenskomst. Her skal vi lette de barrierer, som kan stå i vejen for lægegerningen, både økonomi og fysiske rammer. PLO peger selv på klynger, hvor praktiserende læger går sammen om administrative opgaver, som en del af løsningen. Det, synes jeg, er en interessant vej. Formanden for Lægeforeningen i Region Hovedstaden Flemming Skovgaard siger, at lægerne leder efter ”det bedste lægeliv”.
Det bør også kunne lade sig gøre i Brøndby.
Lægeløftet nævner ”at gøre sin gerning til samfundets og sine medmenneskers gavn”. Det skal også gavne folk på vestegnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top