Torsdag 19. oktober 2017
Nick Papageorge var med til at sælge syrisk mad. Foto: Mathias Øgendal
Lavede mad med flygtninge
GLOSTRUP. Ved siden af spejderne stod Nick Papageorge og lavede syrisk mad sammen med en gruppe flygtninge fra Syrien
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 2. november 2016, 09:41:43

Blev man sulten i løbet af kulturnatten, så var der flere forskellige madtilbud. Et af tilbuddene skilte sig lidt ud – har var maden nemlig en del af kulturnatten, og ikke bare en måde at få stillet sulten på.
Lige overfor spejderne stod Nick Papageorge sammen med en gruppe syriske flygtninge og lavede syrisk mad. Han hjælper flygtningene, der kommer til Glostrup, med at komme til rette i byen.
– Mit udgangspunkt er, at vi alle sammen er mennesker. Jo nærmere vi kommer på hinanden, jo bedre bliver man integreret. En god måde at komme nærmere hinanden er at spise hinandens mad og sidde og grine sammen, siger han.
Og maden var populær blandt gæsterne til kulturnatten.
– Alle der har smagt det, siger det smager godt, siger Nick Papageorge.
En af de flygtninge, der er kommet til Glostrup og var med til at lave mad, er Marwan Hafiz.
Han kom til Danmark for to år siden og har været med til spejdermøder. Han var nemlig selv aktiv som spejder først i Syrien.
– Den største forskel var, at drengene var for sig og pigerne for sig, siger han.
Som så mange andre blev han spejder gennem sin familie.
– Min far mødte Lord Robert Baden-Powell, der stiftede spejderbevægelsen, siger han.
For Nick Papageorge er det vigtigt at flygtningene forstår hvordan foreningslivet i Danmark fungerer.
– Jeg har brugt rigtige meget tid til at forklare over for vores venner, at vi hjælper hinanden gratis igennem foreningslivet. Stort set alt det, de så på Kulturnatten, var sat sammen af frivellige mennesker. De er vant til, at det er kommunen og staten, der giver, men på det menneskelige plan er der rigtige mange almindelige danskere, som giver for eksempel møbler og tøj, men også en del der giver deres tid gratis i foreningslivet, siger han.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER