Man gjorde et vandtårn fortræd
Af Freddie Rose (S), medlem af kommunalbestyrelsen Jeg håber, der er andre lyssætninger, end den jeg har set! Formålet er vel, at selve vandtårnet skal kunne ses? Jeg har set fire kønsløse kedelige striber og et par underlige malplacerede grønne glugger på vort gamle hæderkronede vandtårn. Selve vandtårnet er stort set usynligt i toppen, hvor […]

Af
Freddie Rose (S), medlem af kommunalbestyrelsen

Jeg håber, der er andre lyssætninger, end den jeg har set!
Formålet er vel, at selve vandtårnet skal kunne ses?
Jeg har set fire kønsløse kedelige striber og et par underlige malplacerede grønne glugger på vort gamle hæderkronede vandtårn. Selve vandtårnet er stort set usynligt i toppen, hvor tidligere nogle praktiske velrettede projektører oplyste vandtårnets øverste del.
Nu ser jeg blot de hvide striber, der lyser VÆK fra vandtårnet og nærmest blænder beskueren i stedet for at belyse vandtårnet.
Intentionerne har sikkert været gode, men facit er skandaløst dårligt.
Jeg håber inderligt man har gemt de gamle lamper, så de kan komme op igen.
Gerne med energibesparende pærer!
Blot synd at Glostrup Ejendomme har brugt 800.000 kr. tilsyneladende til ingen nytte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top