Mandag 23. oktober 2017
Fredag blev Campus på Pilehaveskolen indviet. Her vil man blandt andet kunne se skiftende kunst. Foto: Kim Matthäi Leland
Nyt samlingssted indviet
VALLENSBÆK. Fredag blev det nye Campus på Pilehaveskolen indviet, en kombination af skolebibliotek og faciliteter til borgere, foreninger og erhvervsliv
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. november 2016, 10:30:12

Vallensbæk Nord har fået et nyt tilbud til både Pilehaveskolens elever, områdets daginstitutioner, foreninger, erhvervsliv og alle andre borgere i kommunen.
Det nye såkaldte Campus rummer således både skolebibliotek, auditorium, loungeområde, langbord til projektarbejde, et småbørnshjørne med legetøj, skiftende digital kunst samt fri adgang til pc’er og wi-fi.

Af alle
Faciliteterne kan bruges af alle borgere, foreninger og erhvervsliv i Vallensbæk.
Man kan bestille og afhente bøger, bruge pc’erne, mødes i studiegrupper, hygge med de yngste, læse avisen og afholde møder.
Der vil også kunne opleves kulturelle aktiviteter som for eksempel foredrag og filmforevisninger i det nye Campus.
På sigt skal Campus også udvikle sig til at blive stedet, hvor ny teknologi, som kan understøtte skoleelevernes læring, kan afprøves.

Service i de fleste timer
I de fleste dagtimer vil skolebibliotekarerne være der til at servicere de besøgende på Campus.
Uden for almindelig åbningstid vil der være adgang med sundhedskortet, som scannes ved indgangen, hvorefter døren låses op.
For at få adgang skal man oprettes som bruger i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Det nye campus blev indviet i fredags af borgmester Henrik Rasmussen (K) og distriktsleder Jens Peder Gregersen.

Campus er placeret på Pilehaveskolen, Horsbred 197, i den sidste blok til venstre, når man træder ind i skolegården.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER