Søndag 22. oktober 2017
Torsdag led Deme Morales (tv) og resten af Brøndbyholdet et sjældent nederlagt. Det skete i Øresundsligaen. Foto: Thomas Guldager
Sjældent nederlag til volleykvinder
SPORT. Brøndby Volleyball Klubs kvinder har i den forgangne uge prøvet noget, de ikke gør så ofte, nemlig at tabe
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 23. november 2016, 09:14:24

Brøndby Volleyball Klub indkasserede et sjældent nederlag da de torsdag tabte en kamp i Øresundsligaen til de svenske mestre fra Engelholm. Lørdag kom de op på hesten igen, da de overbevisende slog Team Køge 3-0 i Volleyligaen.
Det var et yderst velspillende svensk mesterhold, der besøgte Stadionhal 1 torsdag aften, og det store pres fik Brøndbyspillerne til at lave flere fejl end normalt.
De to hold fulgtes gennem hele første sæt, og faktisk lykkedes det Brøndby at hive første sæt hjem 27-25.
Men i de tre næste sæt lykkedes det Engelholm at holde det høje servepres uden at lave så mange fejl, og det resulterede i mere upræcise servemodtagninger fra Brøndbys side.
Spillet blev dermed lettere at forudse for de svenske blokader, og det lykkedes dem at tage brodden af det ellers så effektive Brøndbyangreb.
Da det samtidig kneb en del for Brøndbyspillerne at dæmme op for Engelholms højtspringende angribere, kunne de lidt for let erobre sættene med 25-18, 25-19, 25-17.
Allerede d. 6. december er der returopgør og der hersker ingen tvivl om, at der vil blive studeret video af kampen i bestræbelserne på at finde ud af, hvor der skal justeres for at snuppe revancen på svensk grund.
Lørdag var Brøndby i kamp igen. Denne gang i den hjemlige Volleyliga, hvor modstanderne var Team Køge. Brøndby vandt første sæt med 25-12, og de gode takter fortsatte i andet og tredje sæt med 25-16 og 25-14. Dermed fastholder Brøndby sin førsteplads i Volleyligaen.
Næste opgave for Brøndbyspillerne er på fredag, hvor de skal spille kvartfinale i landspokalen. Modstanderen er VK Vestsjælland, som ligger på 2. pladsen i første division.
Den 6. december er der returopgør mod svenske Engelholm i Øresundsligaen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER