Søndag 4. december 2016
Tale ved bisættelse af Ib Terps torsdag den 24. november 2016 kl. 14
Ove Kollerups begravelsestale
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 30. november 2016, 10:47:39

Ib Terp blev født den 14. juli 1944. Han døde den 14. november 2016 omgivet af sine nærmeste 72 år gammel.

November er sådan en måned, hvor skyggerne bliver lange, og støvet står stille i luften. Det er her, lyset kun sjældent formår at trænge gennem det grå, disen, tågen. I november er man aldrig i tvivl om, at vi er taget af jord, og at vi skal blive til jord. Sådan er november. Så blev det da også en novemberdag, hvor vi så skal tage afsked med Ib Terp og sige tak for hans liv og for det, han har betydet for os. For dig, Mette, og hele familien. Og for os andre, borgere i Brøndby og venner og kolleger fra Ib Terps lange liv, blandt politiske med- og modspillere. Både når han tog bladet fra munden og gav udtryk for sin mening, hvad angår det landspolitiske, såvel som gennem hans næsten 40 års virke i kommunalbestyrelsen her i Brøndby og som borgmester siden 2005.

Men ved enhver kristen bisættelse er det samtidig blevet påske, hvor solen står højt på himlen, som nu i dag. Selv midt i november. Kærlighedens lys trænger igennem novembers mørke. Det hørte vi allerede så klart i ordene fra Bibelen til indledning. At størst af alt er kærligheden. Guds kærlighed til os. Den kærlighed tålte alt. Den kom til verden i et lille sårbart barn i en stald i Betlehem en mørk julenat og gik gennem livet, døden og graven og opstod igen, for os, sådan som vi mindes om det, hver gang vi samles til gudstjeneste. Også til en bisættelse. Så stærk var, er og bliver Guds kærlighed. Intet kan stoppe den. Guds kærlighed er ikke en følelse. Den er handling. Guds handling ind i verden for at give os håb, der hvor alt synes håbløst. For at give os mod, der hvor vi bliver modløse. For at tænde lys midt i novembers mørke. Guds kærlighed hører aldrig op. Evangeliet fortæller os, at Guds kærligheds vej altid er åben og til stede i verden. Til oplysning og trøst for os midt i vore hverdagsgøremål. Guds riges gennembrud i verden er ikke noget, der sker i et utopia en gang i fremtiden. Nej, midt iblandt os er Guds rige, som den enkelte af os fik lov til at blive en del af i dåben. En håbets vej, som vi må gå på. Og virke ud fra.

Derfor skal lovsangen også lyde midt i novembers mørke. Og midt i sorgens mørke. Og i dag synger vi nogle af de lovsange, som hørte til Ib Terps yndlingssange.

Ib Terp voksede op i en stor børneflok på 9. Der var mange munde at mætte i hjemmet i Stigs Bjergby, og ifølge Ib selv stod menuen derfor på grød tre gange om dagen. Sådan huskede han det. Måske også med sit lune glimt i øjet og for at overdrive lidt. Som voksen var det derfor ikke så sært, at det var svært at lokke en skefuld grød i manden. Ligesom stegt flæsk heller ikke hørte til hans yndlingsretter. At Ib var glad for mad, er uden for en hver tvivl, men også kommunalbestyrelsen måtte mange år senere sande, at der var en grænse. Om efteråret for eksempel var der tradition for gule ærter med grisehaler og grisetæer efter kommunalbestyrelsesmødet. Men en mand, der er opvokset på landet, spiser ikke grisehaler og grisetæer. De hører derimod til på møddingen. Så Ib fik kylling i stedet for.

Hvordan gik det egentlig til, at Ib terp fattede interesse for politik og samfundsforhold? Vi skal tilbage til barndomsårene. Som 11-årig gik Ib med aviser, men inden han delte dem ud, læste han lige alle overskrifterne. En januardag i 1955 læste han, at Hans Hedtoft var død. Da han afleverede avisen hos en af abonnenterne spurgte vedkommende Ib: ”Nå, hvem tror du så bliver ny statsminister, hvortil Ib prompte svarede: ”Det gør H.C. Hansen!” Den 11-årige knægt havde jo fingeren på pulsen og fik ret.

At det tidligt stod klart, at han også havde en stor kærlighed til det danske vælfærdssamfund, synes jeg en anden herlig fortælling om Ib Terp vidner om: En vinterdag, hvor Ib igen var ude med aviser, havde han sin søster med på slæden. Pludselig råbte søsteren til ham: ”Ib, jeg har tabt den mønt, jeg havde i min lomme.” Hvortil Ib tørt konstaterede: ”Det skal du ikke være ked af, søster. Den skal nok komme samfundet til gavn.”

Kristendom er også et kald til at tage ansvar, sådan som det så stærkt kommer til udtryk i buddet om, at vi skal elske vor næste, som vi elsker os selv. Næstekærlighedsbuddet sad dybt i Ib Terp. Ikke som et ydre plagsomt præstationskrav. Nej, men som et sundt fortegn at bygge sit liv på og som et pejlemærke på, hvordan vi skal være mod hinanden. Ib Terp havde allerede som barn øje for, når jævnaldrende blev udsat for noget, som ikke var i orden: For eksempel var der en dreng fra et af de små husmandssteder, der bad læreren om fri til at hjælpe derhjemme med at få høsten i hus. Det blev pure afvist af læreren. En anden dreng, fra en større gårdmandsfamilie, bad også om fri til at hjælpe til med høsten. Og fik tilladelse. Det fandt Ib ikke i orden, hvilket han ikke undlod at fortælle den pågældende lærer. Læreren kvitterede med en lussing. For os, der kun har kendt Ib Terp som den rolige, stille og eftertænksomme type, ville vi nok forvente, at historien endte her, og at lussingen blev taget til efterretning. Men nej: Ib var ikke sen til at returnere lussingen tilbage i hovedet på læreren. Om det var særlig næstekærligt gjort, kan måske diskuteres. Det var i hvert fald modigt gjort, synes jeg, og ikke helt risikofrit på den tid. Episoden viser os noget om, at Ib Terp gerne risikerede sig selv for andres skyld.

Ib Terp kom i gymnasiet i Kalundborg. Lærerne fik øje på hans åbenlyse boglige evner. I 1963 skrev rektor i en udtalelse: ”Ib Terp er moden, forstandig og i enhver henseende pålidelig. Afholdt af alle. Hans adfærd har gennem hele gymnasietiden været mønsterværdig.” Se, når jeg i disse dage læser de mange nekrologer og udtalelser, der er skrevet og sagt om Ib Terp, så er det de samme ord, der ligger som klangbund for det skudsmål, som han fik allerede i gymnasietiden. Jeg tror, I hver især kan nikke genkendende til ordene.

Efter gymnasietiden læste Ib til ingeniør. Og med tiden blev han også engageret i det partipolitiske og engagerede sig i Socialdemokratiet. Hans store idol dengang var daværende socialminister Eva Gredal. En gang blev han hvirvlet med ind i en demonstration. Senere fortalte han med en god portion selvironi og lune om hans lidt uheldige deltagelse i demonstrationen. For det gik fint nok med alle kampråbene helt frem til afslutningen på demonstrationen, hvor Ib spurgte en af de andre deltagere: ”Hvem er det egentlig, vi demonstrerer imod?” og svaret lød ganske kort: ”Det er Eva Gredal.” Uden at vide det var Ib kommet til at protestere mod sit idol. Og herefter lod han sig ikke opildne til flere demonstrationer uden først at have sat sig grundigt ind i, hvem der var skydeskive.

I 1973 blev Ib Terp gift med Kirsten. Og Dorte og Michael blev en del af hans liv. I dag går tankerne med taknemlighed tilbage til en kærlig og omsorgsfuld far. Siden begyndte der også at komme børnebørn til: Mia og Amanda. Og Ib nød turene til Bon Bon Land med de to og brugte gerne en hel dag her med de forskellige forlystelser. Pigerne ville gerne have Ib med på stranden og i vandet. Men Ib undskyldte sig med, at han jo havde et hjerte af guld, hvorfor han ville drukne, hvis han gik med. Den historie troede pigerne på i mange år. Kirsten døde i 2003.

På det politiske felt skete der noget nyt i 2005, da Ib Terp overtog borgmesterkæden efter Kjeld Rasmussen.

Og en dag, under forberedelserne til det næste kommunalvalg, løb han ind i dig, Mette. I lærte hinanden endnu bedre at kende, da du blev valgt som 1. suppleant. Nu ville du gerne vide lidt mere om Brøndby Kommunes økonomi, og hvordan det hele hænger sammen. Her var Ib en klog mand at gæste. Og som det grundige og pligtopfyldende menneske, han var, inviterede han dig ned på rådhuset, hvor han i samfulde tre timer holdt skole for dig. Imponeret var du og tænkte: ”Jeg må hellere kvittere med en middag som tak for indsatsen.” Og Ib ankom med en kæmpe buket i kommunens blå-gule farver. Og så var du solgt. I blev gift, og I blev velsignet her i kirken i 2007 med efterfølgende fest i Michael Laudrup Lounge på stadion. Det stadion og den fodboldklub, som Ib var fast knyttet til gennem mange år. Ja, der er næsten ikke den hjemmekamp, hvor Ib ikke har været og heppet på vore drenge.

Og Ib lukkede sit hjerte af guld op for jer, Janni og Martin. Og da flere børnebørn, Liam og Nellie, nu flere år senere kom til, var glæden meget stor. De små kunne under Ibs svære sygdomsforløb bringe smilene frem. Også Ibs svigermor, med hvem han ivrigt kunne diskutere, hvilken kommune, Brøndby eller Rødovre, der var den bedste, ser i dag tilbage med tak på mange dejlige stunder.

Ib Terps liv var, ud over sine nærmeste, knyttet til arbejdet på rådhuset. Og til byen her. Især skal fremhæves hans indsats for at få bygget kulturhuset Brønden her i Brøndby Strand og hans ideer med, hvad huset skulle bruges til.

Ib Terp var, som vi hørte, allerede i barndommen et menneske, der stod op og forsvarede andre, der blev ramt af uret. Det gjaldt også som borgmester. Den sidste gang i embedet var da Radio24Syv anklagede kommunes ansatte for ikke at hjælpe en mand, der ikke ønskede livet længere. Den måde at udstille medarbejderne på var så åbenlys en uret, og med Ib Terps resolutte protest gav pressenævnet ham ret og medarbejderne fik oprejsning.

Det hører med til embedet som borgmester i vores kommune, at man har en god sangstemme og kan synge for til fællessang. Også på de berømte pensionistskovture. Her var Ib Terp lidt i forlegenhed i forhold til sin forgænger. Det løstes ved, at den gamle borgmester fortsat var fast deltager. Til gengæld sørgede Ib Terp for, at der altid var flot solskin. En god arbejdsdeling.

Som borgmester skal der også holdes mange taler. Ofte har Ib siddet derhjemme i huset og skrevet løs. I en tid, hvor så meget politik går op i spin og taktik. I en tid, hvor der tales meget om person og det personlige brand, så kan vi brøndbyborgere forenes i taknemlighed over vore lokale politikere og borgmestre gennem tiden. De har tjent os for at skabe de bedste rammer. Politik er også øretævernes holdeplads, når der ind imellem skal træffes svære beslutninger. Men altid er det sket i ønsket om at tjene borgerne på den bedste mulige måde. Til disse politikere hørte bestemt også Ib Terp, der på sin egen stille facon kæmpede og arbejdede for os og vores kommune så længe kræfterne rakte.

Tilbage står vor tak for et menneske, der tog den forpligtelse på sig, det er at vie sit liv i tjeneste for andre.

Vore døde lukker døren efter sig og tillader ikke os at kigge med indenfor. Men vi må med en af Ib Terps yndlingssalmer ”Nu falmer skoven trindt om land,” som vi skal synge om lidt, have lov at tro på, at vi, levende og døde, er i Guds hånd. I Guds hånd, hvor novembers mørke ikke har magten, men hvor påskemorgens milde sommerlys fortrænger mørket. Både for os her og vore døde.

I den tro kan vi derfor give ham fra vore hænder i Guds hånd og sige: Gud være med Ib Terp. Gud være med os alle.

Amen.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Tale ved bisættelse af Ib Terps torsdag den 24. november 2016 kl. 14
  1. Pingback: Ib Terp bisat | Folkebladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.