Fredag 20. oktober 2017
I aften står Theresa Nielsen og de øvrige spillere fra BIF overfor en stor opgave, nemlig Manchester City på udebane. Der er returopgør i næste uge i Brøndby. Foto: Brøndby IF
To kampe mod City på vej
SPORT. I aften spiller BIFs kvinder den første kamp i 1/8 dels finalen i Champions League. Cheftræner Per Nielsen tror på avancement
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. november 2016, 10:44:57

– Vi er oppe mod et fantastisk stærkt hold.
Det er, hvad Brøndby IF’s kvindetræner, Per Nielsen, siger om BIFs modstander i aftenens kamp i Champions League, Manchester City.
– De er fuldtidsprofessionelle og har et set-up, der byder dem på fantastiske træningsfaciliteter og omgivelser. Som med deres herrehold har klubben valgt at satse stort økonomisk på, at deres kvindeholdet også skal være et af de stærkeste i verden. De har hentet en del profiler til holdet, som består 100 procent af sandsholdspillere hele vejen igennem.

Men vi går videre
Til spørgsmålet om hvorvidt BIF alligevel har en chance for at gå videre, siger Per Nielsen:
– Selvfølgelig tror vi på det. Vi har før drillede stærke mandskaber, som da vi vandt sammenlagt over Linkjöping i 2015. Så vi er da optimistisk, det skal vi være.
Om muligheden for ligefrem at vinde i aften i Manchester siger Per Nielsen:
– Vores chancer er mindre gode i forhold til at få en sejr med hjem fra Manchester, men jeg håber, vi taktisk kan drille dem og rejse tilbage til Vestegnen med et brugbart resultat, der kan sætte ild i kampen på Brøndby Stadion den 16. november.
BIF rejste i går til Manchester. Kampen i Manchester spilles på klubbens Academy Stadion der kan rumme 8000 tilskuere.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER