Vallensbæk tænder juletræet
julemand-ved-juletræstænding.jpg
Den 26. november tændes juletræet i Vallensbæk, og julemanden har lovet at kigge forbi. Foto: Vallensbæk Kommune
VALLENSBÆK. Lørdag den 26. november tændes juletræet på Vallensbæk Stationstorv

Når jultræet den 26. november tændes i Vallensbæk, vil der ligesom foregående år samtidig finde et julemarked sted med salgsboder på rådhuspladsen, hvor blandt andet en række lokale foreninger bemander boderne og deltager med forskellige aktiviteter.
Julemarkedet er åbent i tidsrummet kl. 12-16 med gode muligheder for at købe juleting samt mad og drikke, alt sammen i julens tegn. Der vil også være caféområde, hvor gæsterne kan hygge sig med en kop kaffe eller gløgg m.m.

Traditioner også i år
I Kultur- og Borgerhuset underholder flere af musikskolens grupper, og kl. 14 kan man opleve et show med cirkusklovnen Benny Schumann. Desuden lægger Kultur- og Borghuset traditionen tro hus til en julebasar med salg af hjemme-lavede ting. Centerforeningen har igen i år rensdyr på besøg, og der bliver mulighed for en køretur med juletoget.

Lys i mørket
Hele arrangementet afsluttes kl. 16, når juletræet tændes, og borgmester Henrik Rasmussen (K) holder tale.
Herefter kommer julemanden på besøg og danser om juletræet til musik og sang, som Vallensbæk Musikskole hjælper med.
Traditionen tro er der godteposer til alle søde børn.
Arrangørerne af denne dag er Vallensbæk Kommune herunder Vallensbæk Musikskole, Centerforeningen og kulturforeningen De Lilla Svaner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top