Fredag 18. august 2017
Mathilde med sin guldmedalje fra VM i karate. Foto: Anne Bang
15-årige Matilde vandt VM i karate
SPORT. Ud over europamester kan Matilde Bang Fuglsang fra Glostrup nu kalde sig for verdensmester i karate
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 7. december 2016, 08:58:13

Tidligere i år bragte vi historien om 15-årige Matilde Bang Fuglsang fra Glostrup, der skulle deltage i verdensmesterskaberne i karate i Jakarta. Nu er Matilde vendt hjem med en guldmedalje og kan dermed kalde sig verdensmester i karate inden for stilarten shotokan.
Med til verdensmesterskaberne deltog mere end 1000 kæmpere fra 52 nationer, herunder USA, Australien, Japan, Belgien, England og Kasakhstan.
Danmark var repræsenteret med mere end 40 deltagere i alderen fra 12 år og op til +60 år.
Vi har igen snakket med Matilde om hendes deltagelse ved VM, det at vinde guld og blive verdensmester og hendes næste mål.

Mentalt krævende
Tillykke Matilde med din guldmedalje og din nye titel som verdensmester. Hvordan havde du det, da du vidste, at du havde vundet?
-Det er jo en vanvittig dejlig følelse, at have nået i mål på en god måde. Men det er rigtig svært helt klart at beskrive, hvad der foregik indeni i mig, lige da jeg havde vundet. Det er vigtigt, at man viser respekt og ydmyghed overfor de øvrige deltagere, så man må ikke juble åbenlyst. Men inde i mit hoved og i min krop var der stor jubel og glæde.
– Det var en kæmpe lettelse, som jeg først mærkede rigtigt i dagene bagefter. Dagene op til stævnet og selve dagen for stævnet var meget mental krævende. På selve dagen var stævnet mere end syv timer forsinket, og der var meget lidt information i løbet af dagen.
– Jeg startede med at varme op første gang kl. lidt i 8 om morgenen, da vi troede, at min pulje skulle starte kl. 9, men jeg var først på gulvet om aftenen efter kl. 19. Heldigvis havde vi hjemmefra arbejdet meget på de udfordringer, der kunne opstå under stævnet.

En stor oplevelse
Hvad var den største oplevelse?
– Det største var nok bare det at få muligheden for at deltage i et verdensmesterskab. Det er i sig selv ret stort. Men samtidigt var det også et rigtigt stort stævne, og der var deltagere fra rigtig mange lande. Og så blev jeg interviewet til det nationale TV i Indonesien. Det var også ret vildt.
Hvad er dit næste mål?
– Jeg har en stærk opbakning og et godt team bag mig, og mit mål inden for karate er at blive ved med at udvikle mig. Jeg håber, at god træning og fortsat udvikling er nok til også fremover at nå medaljerækkerne i de danske stævner og til de store internationale stævner såvel i Europa som udenfor Europa. Deltagelse i disse stævner kræver dog mange ressourcer, og jeg er derfor aktivt på udkig efter gode sponsorer.
– Til foråret håber jeg også på at blive udtaget til de nordiske WKF (World Karate Federation) mesterskaber og også til de europæiske WKF mesterskaber. Til de europæiske mesterskaber udtages der kun en enkelt deltager fra Danmark i alderen 14-15 år. Til de nordiske mesterskaber, hvor Sverige, Norge, Finland og Island deltager, udtages der to kæmpere fra Danmark i alderen 14-15 år.
– Her er konkurrencen en hel anden end til SKIF VM, netop fordi til WKF mesterskaber er alle stilarter repræsenteret. Andre stilarter er meget anderledes end min, og der kan også være væsentlige forskelle i de kriterier, som dommerne vurderer ens præstation på. JEH

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.