Hallen er åben i juleferien
ben-hal-første-gang-i-2016-3.jpg
Der er masser af liv til åben hal. Foto: Glostrup Idrætspark
GLOSTRUP. Skal man have brændt lidt af julemiddagen af, så inviterer Glostrup Idrætspark indenfor mellem jul og nytår

Som noget nyt har Glostrup Idrætspark nu også åbent mellem jul og nytår. Den ene hal byder op til leg med åben hal, hvor hallen bliver fyldt med redskaber og spændende udfordringer. Det er for alle, som har lyst til at lege, bevæge sig og lave idræt for sjov. Man kan hoppe på airtrack, boltre sig i skum- og hoppepuder, spille bordtennis, mini-floorball og a andre boldspil. Man kan også kravle gennem tunneller, spille bordfodbold og airhockey. Åben hal er gratis og alle kan deltage.
I de andre haller kan man booke en bane til at spille badminton, eller man kan booke hele hallen og invitere hele familien med til en omgang fodbold.
– Glostrup Idrætspark er glade for at kunne invitere alle indenfor til en sjov og anderledes måde at være sammen med familien og vennerne på og på tværs af alder, kondition og formåen, siger Jette Versterdal fra Glostrup Idrætspark.
Der er aktiviteter for alle – både for forældre, børn, bedsteforældre og børnebørn. Får man brug for en pause, kan man spise sin medbragte mad og købe en forfriskning i automaten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top