Jul i opgangen
file4-002.jpg
Søndag holdt beboerne på Brøndby Nord Vej 171 fælles julefrokost. Foto: Brian Michaelsen
BRØNDBY. Søndag fejrede en opgang på Brøndby Nord Vej jul sammen med en frokost

December måned er sæson for julefrokoster. Med kollegaerne. Med de andre børn i institutionen. Med familien.
På Brøndby Nord Vej, i nummer 171, mener de imidlertid, at det, at fejre jul, også er noget, man bør gøre med sine naboer.
Derfor afholdt opgangen søndag en julefrokost, hvor alle opgangens beboere, uanset om man fejrer juleaften den 24. eller ikke, var inviteret.
Brian Michaelsen er beboer i opgangen og initiativtager til arrangementet:
– Jeg var træt af, at folk skyndte sig ind ad døren uden at hilsen på hinanden. Dengang jeg var dreng i Brøndby Nord, var det ikke sådan, dengang hilste man på hinanden og kendte hinanden. Det kunne jeg også godt tænke mig, der var mere af i dag.
Har man, som Brian Michaelsen, denne holdning, må man også handle:
– Derfor har vi nogle gange fejret påskefrokost og fejrede altså også i år julefrokost sammen. Der var blandt andet risalamende med mandelgave, og jeg synes, det gik fantastisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top