Kommunerne er ikke gode nok til konkurrence
HELE OMRÅDET. Nye tal fra Dansk Industri viser, at Vallensbæk, Brøndby og Glostrup Kommuner kunne opnå økonomiske gevinster, hvis de var bedre til at konkurrenceudsætte. Partsindlæg siger borgmestrene

Brøndby Kommune kunne opnå en økonomisk gevinst på op til 28 mio. kr.
I Glostrup Kommune kunne den økonomiske gevinst være et sted mellem 17 og 25 mio. kr. Og I Vallensbæk Kommune er der tale om op til ni mio. kr.
Hvis altså bare de tre kommuner var bedre til at konkurrenceudsætte de opgaver, de skal løse til best practice for at opnå de forventede økonomiske gevinster, der ligger i det. Med andre ord: At de tre kommuner skal konkurrenceudsætte en ligeså stor andel af de udbudsegnede opgaver som de kommuner, der konkurrenceudsætter mest.
Det er i hvert fald vurderingen fra Dansk Industri, der med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik har sammenlignet gennemsnittet fra de ti kommuner, der er bedst til at sende offentlige, kommunale opgaver i udbud, med de tre kommuner i Folkebladets område.
En besparelse, der vel at mærke ikke går ud over kvaliteten, hedder det fra Dansk Industri, som samtidig siger, at det for eksempel er i forhold til ældrepleje, der er penge at spare i de tre kommuner.
Mette Rose Skaksen er branchedirektør i Dansk Industri, og hun siger til Folkebladet:
– Når man som privat forbruger køber ind til husholdningen, er det naturligt, at man sammenligner tilbud for at gøre det bedste køb. Desværre er det ikke på samme måde naturligt for kommunerne at teste deres opgaver på det private marked for at sikre borgerne den bedst mulige service for skattekronerne. Det er nemlig kun 24,7 pct. af opgaverne i Glostrup, Vallensbæk og Brøndby, der udsættes for konkurrence fra private virksomheder. Det er en skam, for det betyder, at kommunerne går glip af det potentiale, der er i markedet, til at effektivisere den kommunale service.

Det skærper
De fleste danskere er vant til, at det er kommunens medarbejdere, der sørger for, at ældre får pleje, hullerne i vejene bliver lappet og børnene i institutionerne bliver passet. Men sådan behøver det ikke at være, mener Mette Rose Skaksen:
– Hvis de lokale politikere i stedet brugte tiden på at lave nogle kvalitetsstandarder, som kan bruges i forbindelse med udbuddet, så kan kvaliteten fastholdes, samtidig med at der bliver skabt konkurrence om opgaveløsningen.
Og konkurrence er godt, mener Mette Rose Skaksen:
– Private virksomheder kan byde ind med nyere og smartere måder at løse opgaverne på og dermed gøre opgaveløsningen mere effektiv.
Desuden bør borgerne være med til at fastholde kvaliteten af ydelserne, siger Mette Rose Skaksen:
– Lige nu arbejder vi på at udvikle en tilfredsportal, som kan bruges i forbindelse med et udbud, så borgerne kan give udtryk for deres tilfredshed.

Pris og kvalitet
Konkurrence er et parameter, hvis der skal spares penge på øget kommunalt udbud. Et andet parameter er kommunalt mod til at tænke nyt:
– Når jeg taler med vores medlemmer, der arbejder sammen med kommuner rundt omkring, så giver de udtryk for, at de godt kunne tænke sig større tillid fra kommunerne. Tillid til at de kan løse opgaverne godt og effektivt.
I det hele taget skal kommunerne tænke i nye baner, hvis det fulde potentiale skal udnyttes, mener Mette Rose Skaksen:
– Naturligvis skal kommunerne have fokus på økonomi. Men måske skal de fokusere mindre på timer og mere på kvalitet og dialog. For hvis de i forbindelse med et udbud satser på både pris og kvalitet, så bliver de firmaer, der byder ind på en opgave, nødt til at tænke begge dele ind forud.

Over kommunegrænser
Tværkommunalt samarbejde er en anden måde, hvorpå det kan spares penge på de kommunale budgetter, siger Mette Rose Skaksen.
Hun peger som et eksempel på dette på det tværkommunale udbud, Vestforbrænding på vegne af blandet andet Vallensbæk Kommune har gennemført:
– Vallensbæk Kommune er eksempelvis en del af et fælleskommunalt renovationsudbud, som er gennemført af Vestforbrænding. I udbuddet har Vestforbrænding fokuseret på stordriftsfordele og optimering af kørselsplanlægningen for at give de fem involverede kommuner en effektiviseringsgevinst. Resultaterne er ikke udeblevet. De fem kommuner har opnået en besparelse på hele otte procent af udgifterne.

Turde tænke det
Yvonne Amskov er udviklingschef hos Vestforbrænding. Hun kan godt se det fornuftige i at sende opgaver på affaldsområdet i udbud:
– Det med at sende affaldsopgaver i udbud er ikke nyt for os eller vores ejerkommuner. Det gør vi hele tiden, både på vegne af og sammen med vores ejerkommuner. Men udbud af affaldsindsamling på tværs af kommunegrænser, er første gang, vi gør det. Både vi og kommunerne ser frem til at kunne vurdere gevinsterne ved at tænke på tværs, men udrulningen af løsningen er først nu ved at gå rigtig i gang, så det er for tidligt at evaluere resultaterne, og dermed også den faktisk opnåede besparelse.
Alligevel vil Yvonne Amskov godt pege på nogle af de elementer, Vestforbrænding har fokuseret på i forbindelse med det tværkommunale udbud:
– Vi har forsøgt at harmonisere så meget som muligt, så standarden bliver nogenlunde ens. Det gør sig blandt andet gældende i forhold til det materiel, der bruges ved affaldsindsamlingen, og hvilke affaldstyper der skal sorteres og indsamles.
Men kommunerne kan stadig sætte deres lokale præg på indsamlingen, understreger Yvonne Amskov:
– Dog er der stadig plads til kommunale forskelle, for eksempel kan de enkelte kommuner stadig bestemme, hvor ofte de vil have tømt de forskellige beholdere.
At fem af de kommuner, der ejer Vestforbrænding, er begyndt at indsamle affald på tværs af kommunegrænserne, og dermed på længere sigt kan høste frugterne af det, begynder et bestemt sted, mener Yvonne Amskov:
– Der har været politisk vilje til at tænke visionært på affaldsområdet, og det er der kommet et spændende projekt som dette ud af, fordi man har kunnet se rationalet i det.

Partsindlæg
Folkebladet har spurgt de tre lokale borgmestre, hvad de siger til vurderingen fra Dansk Industri, og de er, på tværs af partifarver enige om, at vurderingen fra Dansk Industri skal forstås som et partsindlæg.
Således siger Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby:
– I sagens natur vil Dansk Industri naturligvis argumentere for større konkurrenceudsættelse, men vi må nok sige, at mange af de erfaringer, vi har haft på udvalgte områder i kommunen, viser, at gevinsten ved konkurrenceudsættelse nemt kan ændre sig til det modsatte.
En holdning Glostrup Venstreborgmester John Engelhardt bakker op om:
– DI er jo ikke en uvildig part i denne sag. Det er en interesseorganisation, der skal optimere erhvervslivets indtjening. Jeg er således ikke enig i, at best practice kan måles i forhold til omsætning.
Det samme siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk:
– Dansk Industri har jo en bestemt agenda og kan mange ting som interesseorganisation. Men jeg synes kun, man skal konkurrenceudsætte, der hvor det giver mening, og der er altså opgaver, der bedst løses i kommunalt regi.

Mere nuanceret
Dansk Industris tanke om, at politikerne burde bruge tiden på at lave kvalitetsstandarder, mener Kent Max Magelund, er mere nuanceret end som så:
– Det, som aldrig medtages i sådanne vurderinger, er de omkostninger, som kommunen har til at gennemføre udbud, følge op på kvaliteten mv. Og så hvert fjerde år skal kommunen igen foretage udbud. Et skift af leverandør medfører betydeligt produktionstab – og dermed forøgede omkostninger, ligesom selve udbudsprocessen er tung og kompliceret.
Også John Engelhardt mener, at en udbudsproces kan være en mere kompliceret sag end Dansk Industri beskriver det:
– Hjemmehjælpsområdet, med stribevis af konkurser, er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, altså at udlicitering ikke er risikofrit. I Glostrup er der frit valg mellem leverandører, både private og den offentlige hjælp. Det synes jeg er en god ordning. På nogle områder er markedssituationen heller ikke optimal. Hvis der kun er én eller måske to udbydere på et marked, ambulancekørsel kan nævnes som et godt eksempel, er der overhængende risiko for, at det offentlige ender i en dårlig situation.

Større er ikke bedre
Henrik Rasmussen medgiver, at det er væsentligt for de lokale politikere at have fokus på økonomien i de kommunale tilbud.
Men han mener samtidig, at så billigt som muligt ikke altid er at foretrække:
– Prisen er ikke det eneste afgørende. I en kommunal sammenhæng har vi nemlig også blik for, at det er mennesker, vi arbejder med. Dansk Industri derimod har naturligvis virksomhedernes interesse at fokusere på. I vores system kan vi derfor, i modsætning til Dansk Industri medlemsorganisationer, tage individuelle hensyn, der måske koster lidt mere.
Og så er Henrik Rasmussen ikke enig i, at større enheder per automatik fører til besparelser:
– Jeg har endnu til gode at se, at større enheder er det samme som økonomiske besparelser. Det fælles affaldsprojekt, vi er med i, er på mange måder godt, ikke mindst i forhold til miljøet. Men har det ført til lavere priser for borgerne? Det tror jeg ikke.

Gerne samarbejde
Selvom John Engelhardt er kritisk overfor Dansk Industris grundpræmis, har han dog ikke noget principielt imod, at private virksomheder inddrages i løsningen af kommunale opgaver. Også i samarbejde med Glostrup Kommune:
– Personligt er jeg fuldstændig upartisk om en offentlig driftsopgave løses i det ene eller det andet, eller det tredje, regi, når blot det løses bedst og billigst. Når jeg nævner det tredje tænker jeg på mellemkommunalt samarbejde, som Glostrup kommune benytter sig af i en vis udstrækning, eksempelvis hjælpemiddeldepot og indkøb. Og så er jeg tilhænger af, at der løbende følges op på, om opgaver så også løses bedst og billigst, og her kommer udbud selvfølgelig ind.

Fornuftigt
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Brøndby Kommune sender nok i konkurrenceudbud, mener Kent Max Magelund, at kommunen ligger på et fornuftigt niveau:
– På det sociale og beskæftigelsesmæssige område – synes jeg at vi ligger fornuftigt, og specielt på beskæftigelsesområdet har vi en række eksterne aktører – som får lov til at leverer ydelser, så længe kvalitet og pris er i orden.
Men der er områder, der bør holdes udenfor, mener Kent Max Magelund:
– For tiden har vi ingen interesse i at udbyde driften af vores skoler og biblioteker. Vores biblioteksområde er en integreret del af vores kulturhuse, og jeg kan ikke se rationalet i at udbyde denne funktion, da vi så mister fleksibiliteten i forhold til hele kulturhusets daglige funktion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top