Ny udstilling i Brøndby Kunstforening
IMG_0474.jpg
Årets første udstilling i Brøndby Kunstforening er med fotografen Jeppe Zabel. Der er fernisering den 11. januar. Foto: Jeppe Zabel
BRØNDBY. Jeppe Zabel udstiller til januar i Brøndby Kunstforening. Der er fernisering den 11. januar

Årets første udstilling i Brøndby Kunstforening er med Jeppe Zabel, der er fotokunstner.
Jeppe Zabel har taget billeder i 15 år, og hans interesse for fotografering startede på en rejse til Island i midten af halvfemserne, hvor han blev inspireret af vandfald og den store upåvirkede natur.
Jeppe Zabels foretrukne motiver er således vand, refleksion af lys, skygger og naturen i almindelighed.
I sine fotografier fokuserer Jeppe Zabel på lysets spil og den kompositoriske symmetri.
Jeppe Zabel har et princip om ikke digitalt at manipulere, forbedre eller på nogen måde ændre sine fotografier.

Jeppe Zabel udstiller i Kulturhuset Kilden 2. – 28. januar 2017.
Der er fernisering onsdag den 11. januar kl. 17.30, hvor alle er velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top