Tirsdag 24. oktober 2017
Emeli Ketler hakker tomater og fortæller interesserede borgere om madfællesskaber. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Suppe for fællesskaber
GLOSTRUP. Onsdag kunne man på Glostrup Torv være med til at lave suppe og spise sammen med unge fra Glostrup, fordi fællesskabet omkring at lave og spise mad er vigtigt
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 7. december 2016, 11:27:15

Madlavning og spisning har altid været samlingspunkter. Når man laver mad sammen og spiser sammen, har man et fællesskab, og det er det fællesskab, madambassadørerne fremviste i onsdags på Glostrup Torv.
– Det handler om at få unge til at lave mad og spise mad sammen, så mad ikke bare er noget, man spiser, for at overleve, men er noget, man er fælles om, siger Emeli Ketler, der er en af madambassadørerne fra Glostrup Ungdomsråd, mens hun står og hakker grøntsager.
– I dag laver vi grøntsagssuppe og tomatsuppe. Det går ud på, at folk kan komme ud og være med til at lave maden, og klokken seks kan man spise sammen og høre mere om madfællesskaber, siger hun.

Madfællesskaber
Glostrup ungdomsråd er valgt ud blandt 43 ungdomsråd i Danmark (medlemmer af NAU, red.)), som har været med på det første hold, der blev uddannet til Madambassadører. Tre unge fra ungdomsrådets styregruppe har været på højskoleophold på Suhrs Højskole, hvor de har lært at igangsætte madfællesskaber for byens unge. Målgruppen er unge fra 16 til 24 år.
I projektet uddannes madguider og madambassadører til at igangsætte lokale aktiviteter med mad som omdrejningspunkt. De unge kan søge støtte om penge til at realisere deres projekter via en pulje på 100.000 kroner om året. Madambassadørerne er et af de bærende elementer i et nyt storstilet landsdækkende projekt, der skal sikre 20.000 unge færdigheder og fællesskaber, hvor de kan udvikle deres madvaner sammen med andre unge på tværs af sociale skel. Projektet støttes af Nordea-fonden med 12,7 millioner kroner og løber fra 1. januar 2016 til 30. juni 2019.
– VI skaber et madfællesskab allerede i dag, og vi kan hjælpe folk med at skabe andre permanente madfællesskaber, siger Emeli Ketler.
Glostrup Ungdomsråd har flere ideer til madfællesskaber. Det kan for eksempel være i ungdomsboligerne, via Uddannelses- og Ungeenheden, via Ungdomscenteret, eller det kan være en enlige mødre gruppe.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER