Tirsdag 24. oktober 2017
Fra den 7. januar udstiller Agnete Dollerup i Vallensbæk Kunstforening. Foto: Illustration: Agnete Dollerup
Årets første udstilling i Vallensbæk Kunstforening
VALLENSBÆK. Vallensbæk Kunstforenings første udstilling i 2017 bliver med Agnete Dollerup, der udstiller i Vallensbæk Kultur – og Borgerhus fra 7. januar
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. januar 2017, 08:29:27

Årets første udstilling i Vallensbæk Kunstforening er med Agnete Dollerup, der laver værker i lette muntre farver og bruger motiver af fantasifulde dyr og naturen fremført i 3D struktur.
Oftest udført med spartel og akryl m.m. på lærred med forskellige teknikker i abstrakt naturalisme.
Agnete Dollerups barndom gik med at tegne, male, lave stentøjsfigurer og alskens kunsthåndværk. Hun voksede op i et kunstnerisk miljø, hvor hun lærte at iagttage dyr og de frodige kuperede landskaber i Nordsjælland.
Agnete Dollerup har været initiativtager til og er kunstnerisk leder af Billedmalerskolen i Høje Taastrup, hvor hun også selv underviser med forskellige gæstelærere.
Hun har modtaget Høje-Taastrup Kommunes Kulturpris 2012 og hædersbevisningen Æreshumlen ved kunstforeningen Humlens 40 års jubilæum med sin store årlige Lokaludstilling i 2016.
Hun har haft utallige udstillinger bl.a. i Brøndsalen på Frederiksberg, Tåstrup Kulturcenter, Solingen i Tyskland, Ledreborg og Kunstforeningen Humlen.

Der er fernisering den 7. januar kl. 11.00 til kl. 12.30 i Kultur- og Borgerhuset, Vallensbæk Stationstorv 40.
Udstillingen varer til den 3. februar.
Alle er velkomne.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER