Det ender galt
Af Tanya Nielsen Mellemtoftevej 30 Jeg vil klage over og gøre folk opmærksom på den stærkt trafikerede Mellemtoftevej og Nørre Allé. Det er næsten umuligt for cyklister og fodgængere at passere denne vej. Jeg har ofte oplevet, at biler, lastbiler m.m kører som gale uden at orientere sig. Jeg har en dreng på 5 år, […]

Af
Tanya Nielsen
Mellemtoftevej 30

Jeg vil klage over og gøre folk opmærksom på den stærkt trafikerede Mellemtoftevej og Nørre Allé. Det er næsten umuligt for cyklister og fodgængere at passere denne vej.
Jeg har ofte oplevet, at biler, lastbiler m.m kører som gale uden at orientere sig.
Jeg har en dreng på 5 år, hvis han løber ud, bliver han kørt ned. Bilisterne er mere fokuserede på at nå det grønne lys ved Mellemtoftevej/Ringvejen end at være opmærksom på de bløde trafikanter.
95 procent af bilister bruger vejen som en gennemkørselsvej, for at undgå lyskrydsene på Ringvejen og Roskildevej. Dette gælder også større lastbiler, selvom der er skilt, der forbyder dette.
Der er en risiko for, at børnene i børnehaven Solvang, bliver påkørt, når børnene skal på tur eller bliver hentet af deres forældre.
Det ville glæde alle beboere på Mellemtoftevej og Nørre Allé, hvis disse veje blev lukkede ved overgangen mellem disse.
Dette ville effektivt stoppe gennemkørsel. Nødberedskab vil stadig kunne komme frem via eks Roskildevej eller Sofielundsvej.

Folkebladet har bedt udvalgsformanden svare, men han er ikke vendt tilbage inden redaktionens afslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top