Gymnasiet inviterer til kultur
FullSizeRender-007.jpg
På lørdag aften kan man høre musik af Pink Floyd på Brøndby Gymnasium. Det er en del af et nyt initiativ. Foto: Brøndby Gymnasium
BRØNDBY. På lørdag inviterer Brøndby Gymnasium til det første af en række arrangementer med fokus på musik, dans og spil. Og man behøver ikke at være elev eller lærer for at være med

Brøndby Gymnasium slår fra midten af januar dørene op for andre end gymnasieelever og lærere.
Det sker med projektet Brøndby Gym Kult, hvor lærerkræfter på Gymnasiet har lagt sig i selen for at starte en stribe kulturarrangementer med musik, dans og spil som omdrejningspunkt. Målet er at skabe endnu flere inspirerende og intime kulturbegivenheder på Vestegnen:
– På Brøndby Gymnasium ønsker vi at være en del af lokalmiljøet. Vi har lokaler, lydudstyr og en lydmand, der gør det muligt at få små ensembler til at komme og optræde til glæde for alle, der bor heromkring. Vi håber derfor på at bidrage til det lokale kulturliv med nogle relevante arrangementer for alle, der bor i Brøndby og omegn. Bor man i nærområdet, og har man en god idé til et arrangement er man også meget velkommen til at kontakte os på gymnasiet, så ser vi nærmere på mulighederne, forklarer Jan Printz, initiativtager til Brøndby Gym Kult og underviser på Brøndby Gymnasium.

Pink Floyd åbner
Det første arrangement i det nye initiativ finder sted lørdag den 14. januar.
Her får man chancen for at nyde et par timers lækker akustisk musik i selskab med nogle af Danmarks dygtigste Pink Floyd-fortolkere, musikerne Thomas Ulrik Larsen og Christoffer Magdalus Jespersen, der spiller et bredt udvalg af det verdenskendte bands numre.

Første arrangement er lørdag 14. januar kl 19 på Brøndby Gymnasium. Brøndby Gymnasium ligger placeret på østsiden af Brøndby Stadion med indkørsel fra Park Allé.
Se mere på Brøndby Gymnasiums hjemmeside og facebookside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top