Højt niveau til nytårskoncert
musikskole.jpg
Det store Nytårsorkester under ledelse af Søren Larsen sluttede af med at spille Pomp an Circumstance. Foto: Preben Renstrøm
BRØNDBY. Årets nytårskoncert med Brøndby Musikskole var torsdag i sidste uge et stort tilløbsstykke

Torsdag den 19. januar afholdt Brøndby Musikskole den traditionelle Nytårskoncert. Salen i Kulturhuset Kilden var fyldt og det var et meget varieret program som publikum fik at høre. Der var solister, små ensembler og store orkestre. Musikken spændte fra klassisk til folkemusik og jazz.
– Niveauet var højt og Brøndby Musikskoles elever viste at de kunne magte såvel at stå alene på scene som sammen med andre i et stort orkester, mener musikskoleleder Preben Renstrøm.
Sidste år startede Musikskolen undervisning i Saz og i år var det for første gang muligt at høre sazelever spille til Nytårskoncerten.
Årets musikskoleelev blev Frederikke Brejnbjerg Buch, hun har været elev på Brøndby Musikskole i 15 år og i den tid har hun spillet i flere orkestre og mindre ensembler, derudover har hun været aktiv i musikskolens bestyrelse.
Nytårskoncerten sluttede som traditionen byder med at det store Nytårsorkester under ledelse af Søren Larsen spillede Pomp and Circumstance, der også er kendt med teksten Land of hope and glory, hvor publikum sang med på en dansk tekst skrevet at Emil Hess til koncerten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top