Hul i kommunekassen i Vallensbæk?
Af Gyda Kongsted Hyrdeengen 207 2625 Vallensbæk På landsplan ønsker De Konservative at nedsætte skatter og afgifter. På det kommunale plan i Vallensbæk er det stik modsatte tilfældet. I en af Økonomi- og Indenrigsministeriet netop offentliggjort kassebeholdning i de forskellige kommuner skulle Vallensbæk have en kassebeholdning ultimo 2016 på kr. 133 millioner. Men i budget […]

Af
Gyda Kongsted
Hyrdeengen 207
2625 Vallensbæk

På landsplan ønsker De Konservative at nedsætte skatter og afgifter. På det kommunale plan i Vallensbæk er det stik modsatte tilfældet.
I en af Økonomi- og Indenrigsministeriet netop offentliggjort kassebeholdning i de forskellige kommuner skulle Vallensbæk have en kassebeholdning ultimo 2016 på kr. 133 millioner. Men i budget 2017 har Vallensbæk noteret en kassebeholdning ultimo 2016 på kr. 57,5 millioner.
Hvis man sammenligner 2016 regnskaber i det konservative Vallensbæk med en V-kommune, Glostrup og en S-kommune, Brøndby, så er det et trist resultat for borgerne i Vallensbæk.
Personskatterne topper i Vallensbæk. Vallensbæk 25,1 procent, Glostrup 23,6 procent, Brøndby 24,5 procent.
Grundskyldspromillen ligger på 24,38 mellem de to kommuner (24,38-25-20,5).
Udgifterne i tusinde kroner pr. borger/elev er til gengæld det absolut laveste i Vallensbæk. Det gælder for de ældre (34- 41,5-51), folkeskoleeleverne (57,5-70,9-85), pasningsudgifter (30,7-41,6-37,5) m.v.
Men når der tales om administration og ledelse, så topper Vallensbæks udgifter.
Heldigvis er der færrest arbejdsløse i Vallensbæk, hvilket indebærer færrest udgifter til offentlig forsørgelse i forhold til Glostrup og Brøndby.
Men hvor forsvinder pengene så egentligt hen i Vallensbæk Kommune? De bliver jo ikke rigtigt brugt på borgerne?
Det politiske system lider ikke nød: Stigende udgifter til partitilskud, udgifter til kommunalbestyrelsesmedlemmer, kommissioner, råd og nævn samt udsmykning af byrådssalen med malerier og specielt vævet gulvtæppe med kommunens logo har ganske vist tynget mere på udgiftssiden, men det dækker slet ikke en difference på den af kommunen opgjorte kassebeholdning på kr. 57,5 mio. og den af Økonomi- og Indenrigsministeriet opgjorte kassebeholdning på kr. 133 mio., eller at personskatten absolut skal være høj i Vallensbæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top