Tirsdag 24. oktober 2017
Brøndby Kommune vil gerne gøre det lettere at være iværksætter. Et redskab til dette er en ny webplatform. Foto: Brøndby Kommune
Iværksættere får digital hjælp
BRØNDBY. Nu er det blevet nemmere for iværksættere i Brøndby at få gratis information og sparring på en ny fælles platform for Iværksætterhuset og Hovedstadens Iværksætterprogram
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. januar 2017, 08:47:52

Hvor skal iværksættere med en god ide gå hen, når de vil lancere en forretning, men er i tvivl om deres koncept holder?
I Brøndby kan man kontakte Iværksætterhuset for sparring eller deltage i et af organisationens gratis iværksætterarrangementer.
Og med den nye webplatform www.hipih.dk er det blevet nemmere for iværksættere i Brøndby Kommune at få hjælp til deres spirende forretning.
Den nye platform samler Hovedstadens Iværksætterprogram og Iværksætterhuset, som hver især har hjulpet hundredevis af iværksættere i gang.
Den nye webplatform samler det mest relevante info til iværksættere koblet med tilbud om både personlig sparring og events om det vigtigste at vide for iværksættere, for eksempel workshops om kommunikation, markedsføring og opstart af virksomhed.

Godt at blive guidet
Erhvervskonsulent Eva Gottlieb fra Brøndby Kommune er glad for den nye platform, og de muligheder den giver, for at hjælpe kommunens iværksættere gennem de første svære år.
– Som iværksætter er det en fordel at kunne blive guidet fra A til Z i de mange spørgsmål, der melder sig, når man gerne vil starte en virksomhed op. Derfor er vi glade for, at vores iværksættere nu får et mere komplet overblik på www.hipih.dk, ikke mindst over de mange gratis møder og workshops og oplæg om relevante emner, der er i området,” fortæller Eva Gottlieb, Brøndby Kommune.

HIP Iværksætterhuset er en del af Væksthus Hovedstadsregionen og 26 kommuner i regionen er partnere. HIP Iværksættehuset tilbyder viden, sparring, hjælp og inspiration til nye og næsten nye virksomheder. Målet er at sikre, at endnu flere iværksættere i Hovedstadsregionen kommer igennem den første, krævende periode og fortsætter som sunde og levedygtige virksomheder.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER