Mange ville diskutere indvandring
15965282_738532762969815_4669893856932358812_n.jpg
Torsdag aften var der fokus på 50 års indvandring. Der var et godt fremmøde til arrangementet. Foto: Mahmut Erdem
BRØNDBY. Torsdag aften var der inviteret til møde om indvandring i Kulturhuset Kilden. Mange havde lyst til at være med

Torsdag blev der i Kulturhuset Kilden sat fokus på indvandring i Danmark igennem 50 år.
Det var organisationen Komkar, foreningen af arbejdere fra Kurdistan, og medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby, Mahmut Erdem, der stod for arrangementet.
I sin indledning læste Mahmut Erdem højt fra et digt, der beskriver, hvorledes de første gæstearbejdere i slutningen af 1960’erne kommer til Danmark i troen på, at de kun skal være her i kort tid. Men altså endte med at blive her for altid.
En rejse, som Mahmut Erdem også kender fra sit eget liv.
Mahmut Erdem håbede, at der i løbet af mødet ville blive sat fokus på såvel positive som negative aspekter ved indvandringen, og faktisk lykkedes det, siger han efterfølgende til Folkebladet:
– Jeg synes, det var et godt møde, hvor der var plads til det hele.

2660 Brøndby Strand
De politiske partier i Brøndby var inviteret til at holde et kort oplæg. Noget blandt andet Vagn Kjær-Hansen (SF) havde takket ja til.
Han sagde blandt andet:
– Tillykke til jer, som har gjort det godt i et fremmed land. Tillykke til Danmark som fik den ekstra arbejdskraft vi behøvede (og behøver!) – og de børn, vi ikke selv føder. Uden indvandring ville den danske velstand have problemer og vores befolkningstal falde støt, det må vi erkende.
Herefter kom Vagn Kjær-Hansen ind på den nutidige indvandrerdebat:
– Det som fylder mest i indvandrerdebatten i dag er noget andet. Det er nogle danskeres angst for det fremmede. Det er ønsket om at holde på det vi har og holde omverdenen ude. Vi har meget godt i Danmark som vi bør holde på. Men holde omverdenen ude mener jeg ikke vi kan, med mindre vi skruer ned for vores velfærd. For globaliseringen og udvekslingen med omverdenen er en kæmpe økonomisk fordel for Danmark.
Desuden berørte Vagn Kjær-Hansen det mest omtalte postnummer i Danmark for tiden:
– Jeg bor i 2660 – postnummeret med flere indvandrere end etniske danskere. Og jeg er meget glad og tilfreds med at bo i 2660. 2660 er også historien om en bydel med store problemer i 70’erne, i de nye boligblokke. Der var betonskader, og samtidig var lejlighederne bygget før butikkerne og S-toget. Og så er det jo ikke mærkeligt at folk ikke havde lyst til at bo i 2660. Det er heldigvis et for længst overstået kapitel, og i dag har vi et stærkt fællesskab i bydelen.

Kurdisk eksempel
Også Dansk Folkeparti var inviteret, og Allan Runager havde i følge eget udsagn takket ja af en helt bestemt grund:
– Jeg er ikke kommet her, for at starte en diskussion for og imod indvandring, men er her blot for at redegøre for vores politik og det, vi anser som fakta på indvandrerområdet. Og for at udrydde eventuelle rygter om de onde mennesker fra Dansk Folkeparti.
Når man ser tilbage på den første tid for indvandringen, var den ifølge Allan Runager præget af en bestemt tilgang:
– Integrationen var ikke- eksisterende og præget af en laden-stå-til-holdning. Danmark har modtaget en stor andel af mennesker, som kom fra meget afsides områder med et livssyn og kulturer, der, også efter standarden i deres egne lande, er meget reaktionære. Men det forholdsvis begrænsede antal, der kom i 60’erne, gjorde opgaven lettere. Der var en klar forventning om, at de rejste hjem igen når arbejdet var fuldført. Sådan kom det, som bekendt, ikke til at gå.
Det var dog ifølge Allan Runager ikke et problem, når der var tale om kurdere:
– Min egen erfaring siger at det ikke udgør noget problem, når der tales om kurdere, der som bekendt er demokratiske af oprindelse i det demokratiske Kurdistan. Kurderne viste sig hurtig som en stabil arbejdskraft, der hurtigt faldt til på arbejdspladserne, men som samtidig også gerne ville bevare sine rødder med ligesindede igennem lokale kurdiske foreninger.
Dermed er kurdernes historie i Danmark et billede den gode indvandring, sagde Allan Runager:
– En medvirken til en god og hurtig integration, skyldes ikke mindst de kurdiske kvinder der i modsætning til andre muslimske kvinder gerne måtte deltage på arbejdsmarkedet, meget få af dem gik med hovedbeklædning, og ingen gik vist med den religiøse hovedbeklædning hijab.

Bedre til at udnytte
Også Venstre deltog i debatten. På vegne af partiet sagde Kurt Damsted blandt andet:
– Venstres holdning er, at vi lokalt ikke er gode nok til at bruge de mange etniciteter, der er i kommunen, og gøre det til en styrke. I stedet for tales der hele tiden om, at etniciteter og nationaliteter er en udfordring. Især i folkeskolen. Men vi vil gerne, at vi ser de forskellige baggrunde, og bruger dem som en styrke, eksempelvis i forhold til virksomhedernes behov for arbejdskraft, der har indsigt i andre landes sprog og kulturer.
Det bør få betydning i skolen, mente Kurt Damsted:
– P.t. er Brøndby ikke gearet til at se elevernes potentialer, men kræver, at eleverne skal indordne sig lærere og lærerplaner. Det er en svaghed. På det punkt skal vi tænke nyt.
Og visse kvinders situation skal der ses nærmere på:
– Vi skal gøre noget ved, at mange kvinder ikke er i arbejde på grund af kulturforskelle. Der har vi en stor opgave foran os, for det har vi som samfund ikke råd til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top