Nytår i Regionen 1: Sundheds­væsenet er altså regionernes ansvar
GLO_Hele_hospitalet.jpg

GLO_Hele_hospitalet

Ifølge formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), opstår der let en tvist mellem politikerne på Christiansborg og regionerne om finansieringen af Rigshospitalet Glostrup og de øvrige hospitaler. Foto: Rigshospitalet
HELE OMRÅDET. Folkebladet har sat formand for Regionsrådet, Sophie Hæstorp Andersen (S), stævne for at høre, hvordan 2016 er gået i Region Hovedstaden, og hvordan 2017 tegner. Det blev til en snak om sygehusvæsenet og Letbanen. Her kommer del 1

– Det nytter ikke noget, at vi har et sundhedsvæsen, der udelukkende har åben mellem kl. 8 og 16, og så er alle gået hjem. Så kunne vi ligeså godt lægge det hele ud til privathospitaler, for så ville det fungere fint. Men det, som jeg grundlæggende har ansvar for, er, at vi har et sundhedsvæsen, hvor man også kan få fat på en speciallæge kl. 10 om aftenen eller kl. 2 om natten, hvis du skal føde dit barn, og der sker noget.
Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, er en erfaren politiker og en trænet kilde, der taler klart, tydeligt og letforståeligt. Så selv journalister kan være med.
Hun blev valgt til Folketinget første gang i 2001, og var, bortset fra en periode fra 2005 til 2007, medlem af Folketinget indtil 1. januar 2014. Her skiftede hun nemlig hverdagen på Christiansborg ud med tilværelsen som formand for Region Hovedstaden.
Allerede som folketingsmedlem var Sophie Hæstorp Andersen blandt andet medlem af og formand for Folketingets Sundhedsudvalg.
Dermed er det politiske arbejde med sundhedsområdet, som er en væsentlig del af regionernes arbejde, ikke ukendt for formanden for den geografisk mindste, men indbyggermæssig største af de fem regioner, Region Hovedstaden.
Folkebladet, der til hverdag værner om, at den virkelighed, avisen forholder sig til, stopper ved kommunengrænserne til for eksempel Ishøj, Albertslund og Rødovre, har i forbindelse med nytåret gjort en undtagelse.
For Regionen, som borgerne i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk også bor i, angår også dem, især i forhold til sundhed og dele af den offentlige transport.
Og hvilken indflydelse Region Hovedstaden har på hverdagen for borgerne i de tre kommuner, bør Sophie Hæstorp Andersen være den rette til at svare på.

Der må prioriteres
– Når man kommer ind ad døren her på Glostrup Hospital, fordi man for eksempel skal til en undersøgelse, eller fordi man er familie til en, der er blevet indlagt, måske akut, så er man jo utryg, og måske føles det kaotisk. Jeg kunne godt tænke mig, at man kommer ind og ret let føler, at man kan hente hjælp. Glostrup Hospital er et af de steder, hvor man har arbejdet rigtig meget med det. Alle skal således føle sig det, vi kalder ventet og velkommen. Blandt andet har de bygget forhallen lidt om, så for eksempel dem, der venter på transport, har et lidt bedre område. De har også lavet den her flotte reception, hvor man ret let kan orientere sig om, hvor man kan hente hjælp.
Det er torsdag eftermiddag, et par dage før jul. I baggrunden kan man høre julemusik, udenfor henter og bringer taxier folk, der forsvinder ind og ud af svingdøren og rundt på stole sidder folk, nogle med krykker, andre i en kørestol, og venter.
Af og til går en mand eller kvinde i hvid kittel forbi med en stak papirer i hånden.
En hospitalshverdag i astadigt tempo, som ikke stemmer overens med den virkelighed, som også Sophie Hæstorp Andersen oplever:
– Sundhedsvæsenet er presset, fordi rigtig mange politikere, nok også nogle gange mig selv, lover rigtig meget til borgerne. Men hånden på hjertet så kommer pengene ikke altid til at indfri løfterne. Vi bliver derfor nødt til at prioritere bedre, og vi bliver nødt til at prioritere ikke kun i regionen, men også i Folketinget. I valgkampen 2015 stod der to statsministerkandidater på hver sin side og sagde, at der ikke må siges nej til dyr medicin, selvom det kun forlænger folks liv med 14 dage. Hele debatten handlede om, at der ikke må prioriteres,.Men jeg tror, mange af dem, der kommer i sundhedsvæsenet, godt kan se, at vi er ved at nå målet for, hvor meget vi kan nå og love, hvis man ikke kommer med nogle flere ressourcer. Og hvor skal ressourcerne komme fra?

Et andet ansigt
Når Sophie Hæstorp Andersen skal forholde sig til, hvordan det er gået i 2016, og til forventninger for 2017, håber hun, borgerne kommer til at møde sundhedsvæsenet på en anden måde:
– Jeg vil gerne have et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor man ikke blot tager udgangspunkt i det, det enkle menneske fejler, men også i, hvad det er for et liv, man gerne vil have.
Derfor har regionen i det forgange år blandt andet iværksat et nyt projekt:
– I det år, der er gået (2016, red.), har vi sat gang i et udviklingsprojekt på Bornholms Hospital. Det interessante ved det for Glostrup er, at vi har bedt bornholmerne lave en model, der også kan bruges i resten af regionen; en model for hvordan vi kan samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger, og hvordan vi kan hjælpe dem, der ser allermest til sundhedsvæsenet, dem der lever med en kronisk sygdom og dem, som vi hver uge ser i akutklinikken og i akutmodtagelsen.
Et ønske, hvor fleksibilitet, er et grundlæggende tema:
– Det betyder for borgerne, at hvis man nu for eksempel lever med en øjensygdom og kommer her på Glostrup Hospital (hvor hele regionens øjenafdeling er placeret, red.), så er der måske mange, der har opdaget, at man bliver indkaldt hvert halve år. Fordi systemet har brug for, at vi lige får tjekket op på din sygdom. Problemet er dog, at i den mellemliggende periode, hvis der så sker noget, så har man måske svært ved at komme i kontakt med den enkelte læge. Omvendt når man endelig sidder hos lægen hvert halve år, så er det tit, det passer dårligt. Man skal tage fri fra arbejde, eller det er måske en lang rejse, og så kommer man her ud og opdager, at der er ventetid i klinikken, måske en hel time, selvom det kun tager ti minutter at tale tingene igennem. Eller måske er der kun åben i telefontiden to timer om dagen. Det vil vi gerne lave om på. Det her med hvorfor det i grunden er, at man skal ses på præcist hvert halve år. Måske er det ikke alle patienter, der har brug for at møde op på hospitalet. Måske er der mennesker i Glostrup eller hele regionen, der har brug for at passe deres arbejde, men som så til gengæld har brug for at kunne komme igennem på telefonen eller via en mail. Det er noget, vi har drøftet meget, og noget vi vil drøfte meget med regeringen de kommende år: Hvordan kan vi styre efter det, der giver værdi for patienten, og ikke bare systemet.

Er vi ved grænsen?
Sophie Hæstorp Andersen og de øvrige 40 medlemmer af Regionsrådet har groft sagt to grupper at forholde sig til, brugerne af sundhedsvæsenet og medarbejderne i det.
Selvom der ofte er fokus på ventetider, behandlingsgaranti og medicinpriser, så er det vigtigt, at opmærksomheden samtidig er rettet mod SOSUere, sygeplejersker, læger og de øvrige faggrupper:
– Alle de mennesker, der arbejder i sundhedsvæsenet, og som vi alle kan se, har det svært, og som løber hurtigere og hurtigere, må vi forholde os til. For vi har hele tiden styret efter, at de skulle operere flere og se flere i klinikken, for de samme penge. Men nu bliver vi nødt til at se på, om det overhovedet giver mening på de her præmisser.
Her må det økonomiske system, der styres efter, medtænkes:
– I dag er det sådan, at på nogle områder, har vi meget korte ventelister, for eksempel i forhold til at få udskiftet hofte eller knæ. Men vi er også derhenne, hvor man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige at gøre. For eksempel kan træning og det at få hjælp til det nogle gange være det rigtige, fordi der er ligeså stor sandsynlighed for, at smerterne går væk. Men problemet er, at vi har en styringsform på sundhedsområdet, hvor man for hver operation får nogle penge på afdelingen eller hospitalet. Derfor har man meget blindt gået efter behandling, men ikke så meget efter forebyggelse eller andre alternativer. Men nu tror jeg, vi er kommet et andet sted hen. Måske skal vi til at kigge på, om vi overbehandler et menneske på grund af, at vi styrer på den her måde.

Tillid, tak
Skal en ændring af styresystemet i sundhedsvæsenet slå igennem, er det dog nødvendigt at ændre syn på dem, der arbejder i sundhedsvæsenet:
– Vi har brug for at give fagligheden og tilliden fri til dem, der arbejder på sundhedsområdet. Men vi bliver også nødt til forholde os til, at vi har haft så mange øjne på de her ventelister tidligere, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at putte folk ind i standardforløb.
Det bliver dog ikke nødvendigvis let:
– Det med tilliden til medarbejderne er i virkeligheden noget af det, der er aller sværest. For mange læger og sygeplejersker har selv været med til at definere standarderne. Det, der måske sker nu, er, at både fra Christiansborgs og Regionens side, er det måske blevet for meget med de her standardpakker, registreringer og økonomien, der går i en bestemt retning, hvis I ikke gør det, så bliver I ikke belønnet, så får I ikke penge på afdelingen. Men det er sindssygt svært at gå den modsatte retning.

Endnu en stram aftale
I slutningen af november sagde Rigshospitalets fødselschef op i protest over de økonomiske rammer, han skulle lede indenfor.
En opsigelse, der ærgrer Sophie Hæstorp Andersen, men som samtidig peger på det økonomiske dilemma, Region Hovedstaden og de fire øvrige regioner står i:
-Den tidligere SR-regering afsatte 75 mio. kr til at styrke fødeområdet i 2016 og fremefter med finansloven for 2015. Så kom V-regeringen og foreslog, at pengene skulle fjernes helt igen. Efter en del debat og diskussion blev der alligevel afsat 50 mio. kr. i 2016 og fremefter på finansloven for 2016. Men det giver altså 25 mio. kr. færre midler end før regeringsskiftet til fødeområdet på landsplan.
En dans frem og tilbage, som ikke blot rammer fødselsområdet:
– Sådan må det også føles på nogle af vore medicinske afdelinger. Altså politikerne i Folketinget står på den ene side i Finansministeriet: Glasdøren går op, og så kommer de ud og siger, Ih, vi har lavet en hjælpepakke til eller andet, for eksempel en kræftpakke. Men når vi så kommer til foråret, hvor regionerne skal aftale den årlige økonomi med regeringen, så siger de, at der desværre ikke er så mange penge, og vi derfor bliver nødt til at indgå en stram aftale.
Dermed kan regionspolitikerne let komme i klemme:
– Ofte står der nogle folketingspolitikere og er klar til at hive en minister i samråd. Men den minister vil ofte opleve, at han eller hun ikke kan gøre så meget, fordi det i ofte i sidste ende er os i regionerne, der har ansvaret, hvor vi prioriterer indenfor en smal økonomisk ramme.

Tilfreds med Akuttelefon
Det måske mest omtalte emne indenfor sundhedsvæsenet de senere år er den såkaldte akuttelefon.
Siden etableringen for tre år siden har den været udsat for massiv kritik, da flere har klaget, da de har oplevet lang ventetid på visse tidspunkter.
Men i den seneste tid er ventetiden blevet kortere og tilfredsheden større. Således siger den seneste undersøgelse fra Region Hovedstaden, at syv ud af ti opkald bliver besvaret inden for tre minutter, og at 96 procent af opkaldene i november måned blev besvaret inden for ti minutter.
Tal Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over:
– Jeg synes faktisk, det er ret tilfredsstillende. Nu er målet at fastholde det. De mål, det tidligere regionsråd satte, før min tid, om at ni ud af ti personer skulle komme igennem på akuttelefonen inden for tre minutter, det er det mest ambitiøse mål, der findes i hele landet. Vi arbejder stadig i retning af det, og på nogle dage kan det godt lade sig gøre, og der vil være masser af tider på døgnet, hvor du kommer igennem inden for 30 sekunder.

Digitale fremskridt
Et andet stort projekt, der har fyldt meget, og som også kommer til det fremover, er et fælles IT system, der både i Region Hovedstaden og i løbet af 2017 i Region Sjælland skal give sundhedspersonalet en ensartet adgang til behandlingen af patienterne:
– Indtil nu har vi haft fem forskellige systemer, når vi lavet røntgen og billeddiagnostik. Det vil sige, at nogle gange, så har de måske taget et billede af din brystkasse på Glostrup Hospital, men når du så overføres til Bispebjerg Hospital, så siger de måske, ”ah, vi må hellere tage et nyt billede, for vi stoler ikke helt på det der billede”. Det skal det nye system rette op på.
Samtidig hermed bliver der indført et nyt patientjournalsystem:
– Det er op til 30 umoderne, utidssvarende systemer, der skal afløses af ét system, så der på Glostrup Hospital, Rigshospitalet og alle regionens hospitaler, og fra 2017 også på Region Sjællands hospitaler, bliver et system, så oplysningerne er gemt på en måde, uanset hvor du er henne.
Dermed vil det forhåbentlig give den oplevelse af sammenhæng, som ifølge Sophie Hæstorp Andersen på alle punkter er væsentlig:
– Det bliver jo et kæmpe skridt fremad, for patientsikkerheden og mere sammenhængende patientforløb. Men i virkeligheden også for det der ”ah, vi tager lige et billede mere.” Noget der giver folk en følelse af, at de er kastebolde, og at der måske ikke er helt styr på det.

I næste uge fortsætter interviewet, med fokus på Letbanen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top