På besøg på den kommende skole
Informationsaften1.jpeg.jpg
Skoleleder på Brøndby Strand Skole, Per Trudslev, fortæller de kommende elever i 4. klasse, hvordan skiftet fra den ene afdeling til den anden vil foregå. Foto: Brøndby Strand Skole
BRØNDBY. Som på flere andre skoler i området, skal eleverne på Brøndby Strand Skole skifte afdeling i løbet af skoletiden. Men et besøg på den kommende afdeling skal skabe tryghed

På grund af sin størrelse er Brøndby Strand Skole fordelt på to matrikler, og de nuværende 3. klasser skal derfor efter sommerferien over i overbygningen i Dyringparken og gå i skole.
Overgangen sker sammen med ens nuværende klasse, hvilket er med til at øge trygheden for eleverne. Alligevel arrangeres der flere aktiviteter i både skole og SFO/klub i løbet af foråret for at lette overgangen.
Første besøg var onsdag i sidste uge, hvor alle elever var inviteret til informationsaften i overbygningen sammen med deres forældre.

Sagde hej til nye lærere
På informationsaftenen var der fælles opstart i skolens aula, hvorefter børn og forældre, sammen med deres nuværende lærere, gik ud for at møde deres kommende klasselærere i 4. klasse.
Noget, der kan lade sig gøre, da skolen allerede nu har besluttet, hvilke dansk- og matematiklærere, klasserne skal have. Efter besøget i klasserne var der rundtur på skolen, hvor børn og forældre mødte lærere og nuværende elever i madkundskab, musik, håndarbejde, bibliotek, idræt, fysik osv.
For de fleste sluttede aftenen i Klubben, der ligger lige ved skolen, og alle kunne gå hjem og vente på de besøg, der venter i foråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top