Samarbejde på tværs af aldre
BRØNDBY. Et samarbejde mellem Børnehuset Himmel og Hav og Ældrecentret Æblehave skal skabe forståelse på tværs af aldre

Gennem de sidste par år har Børnehuset Himmel og Hav etableret et samarbejde med Ældrecentret Æblehaven.
I første omgang blev det til et besøg, hvor 15 børn havde øvet sig på julesange, som både børnene og de ældre kendte til.
Det næste skridt var en aftale om, at de ældre et par gange om måneden kom på besøg på legepladsen, et uformelt møde.
På ældrecentret spiller de ofte spil med børnene.
Da der er mange demente, er de spil de spiller, ofte spil som også børnene kan følge med i.
Det blev det næste skridt i samarbejdet.
Det er hen over året blevet til seks besøg, hvor spil har været i centrum.
Før jul blev det så besluttet at lave en juleforestilling, som børnene optrådte med på ældrecentret.
I følge de deltagende pædagoger er børnene med tiden blevet mere afslappede i forhold til besøget på ældrecentret.
Ifølge planen skal samarbejde fortsætte, da børnene, ifølge institutionens pædagoger, repræsenterer en umiddelbarhed, som de ældre sjældent møder i deres hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top