Torsdag 19. oktober 2017
Kirsten Søe Jørgensen er besøgsven igennem Ældre Sagen. Hun besøger en gang om ugen Bente. Foto: Mogens Jørgensen
Besøg kan føre til venskaber
VALLENSBÆK. Kirsten Søe Jørgensen er frivillig besøgsven igennem Ældre Sagen. Det glæder både hende og Bente på 93, hun besøger
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. februar 2017, 08:52:04

– I grunden er aftalen, at det skal være en time om ugen. Men det er så hyggeligt, at det ofte bliver til flere timer.
Ordene stammer fra Kirsten Søe Jørgensen, der er besøgsven igennem Ældre Sagen i Vallensbæk.
Hver torsdag igennem fire år har Kirsten Søe Jørgensen besøgt Bente på 93 til en kop kaffe og en snak. Noget begge parter er glade for:
– Vi har boet i det samme kvarter i 40 år uden at have kendt hinanden. Når vi mødes er det for at hygge os. Bente er glad, når jeg kommer, fordi hun på den måde får nogle andre impulser.
Også Kirsten Søe Jørgensen får noget ud af det ugentlige besøg:
– Det er altid berigende at være sammen med andre, så jeg får bestemt også noget ud af det.
Bente får også besøg af både naboer og venner. Alligevel er Kirsten Søe Jørgensens besøg vigtige, mener hun:
– Man kan i den alder, og når man ikke er så godt gående, nemt komme til at være alene i mange timer. Også selvom man har familie og naboer. Der er nemlig mange timer, man ikke ser andre. Derfor ser Bente også frem til mine besøg.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER