Onsdag 23. august 2017
På billedet ses Kent Max Magelund (S) og fra venstre formand for Brøndby Almennyttige Boligselskab Ole Frank Larsen, formand for Lejerbo Brøndby Poul Erik Traulsen, formand for Brøndby Boligselskab Michael Buch Barnes, formand for Tranemosegård Dorthe Larsen samt formand for Postfunktionærernes Andels-boligforening Nikolaj Jørgensen. Foto: Heiner Lützen Ank
En ny plan for Brøndby Strand vedtaget
BRØNDBY. Onsdag aften vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen en ny boligsocial helhedsplan for Brøndby Strand. Flere partier frygter, der ikke kommer nok ud af den 23 mio. kr. dyre plan
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. februar 2017, 08:54:40

Da de lokale politikere i Brøndby onsdag aften diskuterede den nye boligsociale helhedsplan for Brøndby Strand var de enige om flere ting. For det første at der er behov for et fortsat boligsocialt arbejde i området. For det andet at den plan, diskussionen tog afsæt i, på papiret tager sig godt ud.
Således sagde Mette Engelbrecht fra Venstre:
– Den her plan er simpelthen så flot pakket ind med de rigtige ord. Men når man går ned og ser på indholdet, så er det med en vis skuffelse, jeg læser planen. Det er mere af samme skuffe, ting vi allerede har prøvet. Vi har således smidt millioner af kroner efter projekterne. Hvis vi skal nå frem til noget, der skal virke, er vi nødt til at se efter noget nyt.
Allan Runager fra Dansk Folkeparti var også skeptisk overfor planen:
– Vi anerkender, at der er behov for en genopretning af boligområderne i Brøndby Strand. Den forrige plan kostede 18 mio. kr., og denne koster 23 mio. alligevel tvivler vi på, at det virker efter hensigten. Og sammenligner man det indtryk, man fik af Brøndby i DR2 programmet Vi Elsker Brøndby, så står det i skærende kontrast til det indtryk, man får, når man læser helhedsplanen, hvor 44 procent af børnene i 0 til 3 års alderen ikke har tilstrækkelige danskkundskaber. Både den forrige og denne helhedsplan bygger på en tryghedsundersøgelse fra de ni boligselskaber med en svarprocent på 30,6. Det er ikke en repræsentativ undersøgelse, når 70 procent ikke har svaret på den. Den er intet værd.

Det lange seje træk
Kent Max Magelund (S), borgmester var langt fra enig med Mette Engelbrechts og Allan Runagers læsning af helhedsplanen:
– Jeg er helt sikker på, at havde man ikke de her boligsociale helhedsplaner, så ville man ikke være kommet så langt, så ville det være rent ragnarok. Så jeg er fuldstændig uenig med Mette og Allan.
Allan Runagers kritik af det brugbare i tryghedsundersøgelse gav Kent Max Magelund heller ikke meget for:
– Det er ikke tal, vi er kommet med. Så vidt jeg er orienteret, er det tal fra Landsbyggefonden. En svarprocent på 30 procent er god. Det er nogle fantastiske tal. Og så var udsendelsen på DR2 jo netop en cadeau til Brøndby Strand med alle de ting, der sker.
Steen Andersen fra Enhedslisten var helt på linje med Kent Max Magelund og Socialdemokratiet:
– I Enhedslisten ved vi jo godt, der ikke findes et kvik fix. Det er det lange, seje træk, der skal til. Og jeg er også enig i, at vi godt kan måle og veje de gennemslag, de her planer allerede har haft. Jeg tør ikke tænke på, hvis de her planer ikke havde været der. Der er for eksempel et fald i kriminalitet, og erhvervsfrekvensen har været stigende dernede.
Vagn Kjær-Hansen fra Socialistisk Folkeparti var på linje med dette og føjede til:
– Når kommunen har mulighed for at anvise borgere, der for eksempel er hjemløse i området, så vil der være brug for en boligsocial indsats.
Alle partier undtaget Venstre stemte for den boligsociale helhedsplan for Brøndby Strand.

Den boligsociale helhedsplan i Brøndby Strand er et partnerskab mellem Brøndby Kommune og områdets fem almene boligorganisationer og løber fra 2017 til 2021.
Landsbyggefonden giver 16 mio. til projektet, boligorganisationerne 3,3 mio. og Brøndby Kommune 3,7 mio.
Brøndby Kommune er repræsenteret i projektets bestyrelse ved to kommunale direktører.

Overordnet formål:
• at bryde en negativ social arv omkring uddannelse og beskæftigelse
• at øge den oplevede tryghed i boligområdet
• at kapacitetsopbygge i området, så flere tager ansvar for fællesskabet
• at styrke forældrenes muligheder for at øge trivslen og forbedre forudsætningerne for områdets børn og unge

Overordnede
indsatsområder:
• Tryghed og trivsel
• Kriminalpræventiv indsats
• Uddannelse og beskæftigelse
• Forebyggelse og forældreansvar

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “En ny plan for Brøndby Strand vedtaget
  1. Tommy skrev:

    Jeg kan ikke forstå hvorfor kommunen skal betale for en privatejet virksomhed?

    Hvorfor skal MINE skattepenge gå til, at feje en privatejede virksomhed?

    Hvis de erhvervsdrivende i centeret ønsker at bestå og ikke tabe til de nærliggende og meget bedre organiseret centre, så må de sgu tage en kost i hånden! Det er en mærkelig tankegang, at hvis man venter længe nok på sin flade, så kommer kommunen nok og hjælper..

  2. Det er nu osse ejerne jeg tænker på. Men du har nok ret at det ikke fremgår helt tydeligt. Kommunen er meget aktive for at hjælpe. De er virkeligt dygtige.

    Men det er de ejere. Hvem de end måtte være. Det gad jeg godt vide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.