En socialdemokratisk rollemodel?
Af MF Kenneth Kristensen Berth (DF)

Af
MF Kenneth
Kristensen Berth (DF)

Tirsdag den 7. februar diskuterede vi i en forespørgselsdebat i folketingssalen forholdene i Brøndby Strand, hvor indvandrere og efterkommere nu er i flertal.
Jeg deltog selv i debatten. Det samme gjorde socialdemokraten Mattias Tesfaye, der i sin ordførertale forsøgt at give et billede af borgerne af Brøndby Strand ved at fortælle om nogle af de mennesker Tesfaye kender i området.
Alt sammen fint – og så dog alligevel ikke.
For i sin ordførertale fremhævede Mattias Tesfaye bl.a. det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem, Youssef Idiab, og kaldte ham en rollemodel for integration i Brøndby Strand.
Det fik bl.a. Naser Khader til at tage til genmæle. Khader genfortalte den beretning han tidligere har givet til BT om sit besøg i Brøndby Strand, hvor Youssef Idiab på et borgermøde kaldte Khader en forræder, mens han forsøgte at opildne fremmødte unge efterkommere til at indtage samme standpunkt. Da Khader skulle forlade mødet blev han mødt med kasteskyts og måtte eskorteres væk af politiet.
Idiab har også gjort sig berygtet ved på Facebook at tilkendegive, at Israel og ”syge zionister” skal placeres på ”historiens losseplads”, ligesom han deler materiale fra tv-stationen ”al-Quds”, der er kendt for at sympatisere med terrororganisationen Hamas.
Jeg undrer mig over, at Socialdemokratiet kan acceptere Idiab som medlem. Og jeg undrer mig endnu mere over, at Mattias Tesfaye i en debat i folketingssalen kan fremhæve Idiab som en rollemodel for integration. Så har Mattias Tesfaye i hvert fald en meget anderledes opfattelse af, hvad det vil sige at være integreret end jeg – og formentlig de fleste danskere – har.
Problemet er at med Mattias Tesfayes kontakter til indvandrere og efterkommere i området, så er hans udtalelser en blåstempling af Idiabs synspunkter – og kan dermed medvirke til at fremme disse. Og det kan jeg kun begræde.

Svar 1:
Nej til ekstremisme
Af
MF Mattias Tesfaye (S)

Da jeg deltog i folketingsdebatten om Brøndby Strand, fremhævede jeg en række bekendte fra Brøndby Strand. Både folk med dansk og udenlandsk baggrund. Jeg ønskede at fremstille Brøndby Strand som et område, hvor mange er glade for at bo. Men hvor der dog også fortsat er problemer med kriminalitet, arbejdsløshed og fattigdom.
Når hele landets folketing på denne måde retter opmærksomheden mod en enkelt bydel, synes jeg, det er vigtigt, at jeg som den lokale folketingsmand giver et nuanceret billede af området. Jeg vil ikke finde mig i, at bydelen bliver lagt for had af folk, der aldrig har sat benene i området. Omvendt skal vi heller ikke feje problemerne ind under gulvtæppet.
Efter min tale tog den konservative Naser Khader ordet. Han anklagede min lokale partifælle Youssuf Idiab for at have benægtet jødeudryddelserne under krigen og for at have opildnet til voldelige overgreb på ham til et møde i Brøndby for nogle år siden. Jeg var mildest talt forbløffet og forsikrede Naser Khader om, at Socialdemokratiet under ingen omstændigheder kan acceptere hverken jødehad eller vold. Jeg fortalte dog også, at jeg ikke ville dømme Youssuf Idiab, før jeg havde snakket med ham, og før der lå konkrete beviser.
Jeg kontaktede derfor straks min partifælle, der med det samme benægtede alle anklager. Dagen efter mødte jeg Naser Khader, hvor jeg opfordrede ham til at fremlægge dokumentation for sine anklager.
Før vi offentligt anklager hinanden for meget grove beskyldninger, tror jeg, det er meget vigtigt, at vi er helt sikre på, at beskyldningerne er korrekte.
Jeg kan i øvrigt garantere én ting: Enhver der udtaler sig diskriminerende overfor kristne, muslimer, jøder eller andre religiøse grupper vil blive mødt af hård kritik fra mig. Europas historie er fyldt med tragiske eksempler på, hvad der sker, hvis vi accepterer hetz på religiøse grupper. Det må aldrig gentage sig.

Svar 2:
Fanget mellem ekstremister
Af
Youssuf Idiab (S)

Efter debatten i Folketinget vedr. Brøndby Strand fik jeg en e-mail fra Mattias Tesfaye , hvor han har konkrete spørgsmål angående debatten. Jeg var totalt chokeret, så var nødt til se debatten først. Det er til grin, at N. Khader (K) og K.B.Kristensen (DF) gentager gamle frase om, at jeg skulle være islamist, uden nogen form for beviser. Både fhv. borgmester Ib Terp og partiet stod på min side dengang. Det er specielt til grin, da jeg bliver boykottet af de islamister, når jeg stiller op til valg. De gør også en aktiv indsats for ikke at få mig valgt. Jeg skrev til Mattias, at Nasers klager mod min person, ingen ben har på jorden. Ren og skær løgn.
Jeg skrev også til Naser K. at, han skal få sine udtalelser dementeret hurtigst muligt, fordi jeg finder mig ikke af den slags løgn og digtning.

Hej Naser
I debatten i Folketinget angående Brøndby Strand, hvor det var forudset holdninger hos de forskellige partier, kommer du med udtalelser, som ikke har med sandheden at gøre.
Jeg er hverken antisemit eller holocaust benægter, det er simpelthen løgn.
Mine forældre blev fordrevet ud af sit land af zionistiske bander, og som du ved, zionisterne kan være jøder, kristne eller muslimer. Derfor er jeg imod zionisme, mange af mine jødiske, kristne og muslimske venner er også imod zionisme, det gør os ikke til antisemitter.
Angående episoden i Brøndby, det er totalt forvrænget, den version du bringer. Jeg har vidner på det, hvad var der sket, og de er klar til at vidne i retten. Du sagde også under debatten i Brøndby, at nogle unge forfølger dig til dine foredrag i København, og de er til stede i dag. Derfor er din version af episoden totalt kollapset. Jeg sender snart en klage til Folketingets ombudsmand.

Af redaktionen:
Folkebladet har på grund af deadline ikke haft muligt for at få en kommentar af Naser Khader.

2 kommentarer om “En socialdemokratisk rollemodel?”

  1. Niels Nielsen siger:

    En enkelt Google søgning på Youssef Khalil Idiab – og IKKE det navn er er opgivet i avisen – taler helt sit eget sprog om mandens virkelige identitet! At bruge “zionist” som skalkeskjul for antisemitisme er så gammelt et trick, at ingen længere er i tvivl om hvad meningen er.

    At Youssef Khalil Idiab bruger ordet “zionist” som synonym for jøde er nok det tydeligste bevis for at der er noget at komme efter her. Hans nære venskab med en anden, lige så småt kørende personage ud i historiske kendsgerninger, Fathi el Abed, giver tydeligt svar på hvad vi kan forvente af intellektuel standard.

    Der var hverken kristne eller muslimer blandet ind i de forhold, som han beskylder “zionistiske bander” for at være skyld i, det er det rene vrøvl! Zionismen havde ifølge deres egne historiske kilder støtte blandt ca. 20% af de forhutlede jøder, som kom til Israel i 1948 – som overlevende fra de tyske KZ-lejre.

    Konstruktivisme er blevet yderst populært, især blandt de der forsværger sig til den trivielle “Palæstina”-parole, hvor der hvert år føjes nye, bloddryppende offer-historier til sagaen.

    Zionismen var en slags erstatning for nationalisme(som vi er danskere) for de mange jøder, som stadig anså sig selv som polakker, tyskere, russere etc., fordi de intet forhold havde til den nye stat Israel, alt var kaos for dem.

    Blandt de ca. 250.000 jøder som allerede boede i landet, og som for de flestes vedkommende havde rødder tilbage til romertidens Israel med Jerusalem som hovedstad, havde zionismen stort set ingen tilhængere, hvorfor skulle den også have det?

    Desværre er det blevet almindelig standard at læse diverse arabiske debattører udgyde sig om “zionisme” – uden det fjerneste kendskab til hvad sagen drejer sig om, og uden det mindste respekt for dansk historie eller kultur.

    Spørgsmålet om hvem der er dansk og hvem der ikke er, giver Youssef Khalil Idiab et glimrende svar på.

  2. John Kragenskjold siger:

    Youssef Khalil Idiab er, nu igen, udsat for en hetz grundet kritiske udtalelser vedrørende Israel. Udtalelser, der dog er helt i tråd med en humanistisk og demokratisk tankegang. Men nu er det jo heller ikke ligefrem medmenneskelighed og et omfavnende demokratisk tankesæt, som er styrende for Naser Khaders og DF’eres tankegang, der er dem som fører an i denne urimelige hetz.

    Youssef Khalil Idiab angribes blandt andet fordi han i en kommentar, til en statusopdatering på Facebook, har skrevet:
    “Det vrimler med syge zionister som sædvanlig på din FB kære Fathi
    (formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening). Deres racistiske
    apartheid og slyngelstat er snart til ende, til historiens losseplads
    sammen med alle zionister all over the World”.

    Youssef har aldrig sidestillet jøder generelt med zionister og er udmærket klar over at nogle af Israels hårdeste modstander er jøder, også israelske jøder. Her kan nævnes Ilan Pappe og Miko Peled, som er søn af en israelsk general.

    Dette kræver selvfølgelig en forståelse for, hvad zionisme er, og ikke mindst, hvad Israel er for en størrelse, så det vil jeg uddybe.

    En zionist har den ideologi, der går på, at kun jøder har ret til Palæstina. Det
    skal understreges, som jeg allerede har gjort, at ikke alle jøder bekender sig til zionismen, selvom Niels Nielsen i ovenstående kommentar nærmest påstår dette. Sådanne postulater er kun medvirkende til at lægge en spir til et generelt jødehad fra mindre oplyste mennesker, frem for en kritik af Israels og zionisternes forbrydelser.

    FN vedtog i 1975, at “zionisme er en form for racisme og
    racediskriminering”. En erklæring der dog blev trukket tilbage i 1991
    efter pres fra USA.

    Youssefs kommentar kan jo umiddelbart lyde voldsomt, hvis man ikke
    helt forstår, hvad Israel reelt er, men det handler ganske enkelt om, at
    nogle, fortrinsvis europæiske, zionister har koloniseret og besat et
    arabisk land. En kolonisering og besættelse, hvor massakre, etnisk
    udrensning, tyveri af jord og ressourcer og diskrimination har været,
    og er, en del af de metoder der anvendes i den vedvarende erobring af
    landet.

    Israel er en besættelsesmagt og et kolonialistisk apartheidregime, som
    på mange punkter er, at sammenligne med det tidligere sydafrikanske
    apartheidregime. I Palæstina, hvor zionisterne regerer, er det dog ikke
    efter hudfarve, der diskrimineres, her er det religion, som har den
    afgørende indflydelse på, hvilket job man kan få, hvilken ægtefælle
    man kan vælge, hvilke ressourcer man har adgang til, hvor man kan bo,
    hvorvidt man kan starte en virksomhed, hvilken gade man må betræde, osv. Det er jo også fuldstændig absurd, at fx en amerikansk jøde, der på ingen måde har tilknytning til landet, har ret til, at flytte dertil, mens det for en palæstinensisk flygtning, hvis familie har boet der i generationer, er lukket land.

    At dette accepteres af lande, der bekender sig til menneskerettigheder
    og kalder sig demokratiske, er mig ganske uforståeligt. Ligesom det er uforståeligt, at nogen, der kalder sig demokrater, bakker om om denne apartheidstat.

    Israel er desuden et af de lande der overtræder flest FN-resolutioner,
    internationale konventioner og menneskerettigheder. På trods af dette
    sanktioneres landet ikke. Tværtimod indgår både EU, og ikke mindst
    Danmark, samhandelsaftaler med Israel. Danmark og Israel sælger blandt andet våben til hinanden.

    Det er altså ikke Youssefs synspunkter, der er ekstremistiske, men derimod hans kritikeres!

    Så det er Israels støtter, der burde stilles til ansvar for deres holdninger – ikke Youssef.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top