Generalforsamling hos De Konservative
Rene2017.jpg
René Ahlgren-Møller blev på generalforsamlingen hos Det Konservative Folkeparti i Brøndby valgt som formand. Foto: Privat
BRØNDBY. Det Konservative Folkeparti i Brøndby har holdt generealforsamling. Her så man frem mod kommunalvalget og det kommende jubilæum

Der har været afholdt generalforsamling hos Det Konservative Folkeparti i Brøndby.
I den forbindelse indtrådte René Ahlgren-Møller igen som formand. Næstformand blev Henrik Jacobsen og Tommy Wohlers Sørensen blev valgt som økonomiansvarlig, den øvrige bestyrelse består af Anette Søleen, Flemming Eilstrup Jonassen, Hanne Melsted, Lene Skalbæk og Ole Lønborg.

På vej mod 100
På generalforsamlingen var det et vigtigt tema, at der igen kom et konservativt byrådsmedlem. Derfor arbejdes der intenst på at sammensætte et stærkt hold af kandidater op til kommunalvalget i november.
Når det ifølge Det Konservative Folkeparti i Brøndby er så vigtigt igen at indtage en plads i kommunalbestyrelsen, skal det blandt andet ses i lyset af, at foreningen i 2018 kan fejre sin 100 års fødselsdag den 22. marts.
Under den politiske debat på generalforsamlingen, var der stor tilfredshed med, at partiet igen er kommet i regering. Ikke mindst i lyset af at de konservative ministre er blevet meget synlige lige fra starten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top