Kunsten er blevet digital
Screendump.jpg
Der er kunst mange steder i Brøndby. Nu kan man på kommunens hjemmeside finde en oversigt over byens kunstværker. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Mange steder i Brøndby er der kunst, og nu kan man få et virtuelt overblik over den på kommunens hjemmeside

Kig op, der er et kunstværk.
Nogle er lette at få øje på, mens andre gør mindre væsen af sig. Ikke desto mindre er der kunst i mange af byens offentlige tilgængelige rum i Brøndby Kommune. Både højt og lavt. Store og små værker.
I Strandparken kan man se udhuggede Henry Heerup-sten, der er farvestrålende Per Arnoldi gavlmalerier på Nygårds Plads og flere steder møder man store imponerende abstrakte stålskulpturer af Børge Jørgensen, blandt andet ved Park Allé/Højstens Boulevard.
En del af Brøndbys kunst i det offentlige rum er kommunalt ejet, mens andet er indkøbt for eksempel af et boligselskab.
Fælles for kunstværkerne er, at man nu kan danne sig et overblik over dem på kommunens hjemmeside.
– Vi vil gerne bidrage til den æstetiske og kunstneriske fortælling om Brøndby. Ideen om at alle skal have adgang til noget smukt af en vis kunstnerisk værdi ses tydeligt udfoldet i vores kommune. Vi har meget kunst omkring os og nu kan man gå på opdagelse hjemmefra på den ny hjemmeside, inden man går ud, eller man kan tage sin mobil frem, når man står ved et værk og læse mere om det, forklarer Helge Skramsø, direktør for Børne-, Kultur-, og Idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune.

Den elektroniske kunstoversigt findes på brondby.dk/kunst
Har man viden om andre kunstværker, er man velkommen til at kontakte kulturidraet@brondby.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top