Liberal Alliance klar til kommunalvalg
LAKomvalg.jpg
Carsten Zacho (tv) og Kenneth Solbjerg (th) skal repræsentere Liberal Alliance ved årets kommunalvalg i henholdsvis Brøndby og Vallensbæk. Foto: Privat
BRØNDBY/VALLENSBÆK. Liberal Alliance er klar til kommunalvalget i Brøndby og Vallensbæk. Partiet har nemlig valgt kandidater

Liberal Alliance på Vestegnen, der dækker Brøndby, Ishøj og Vallensbæk, har valgt de kandidater, der skal repræsentere partiet ved efterårets kommunalvalg i Brøndby og Vallensbæk.
I Brøndby er det Carsten Zacho, der skal stå i spidsen for partiet:
– Liberal Alliance i Brøndby har fire mærkesager: Lavere skat, mere frihed, mindre bureaukrati og mere vækst. Disse fire mærkesager samt mere respekt for borgernes skattekroner vil være omdrejningspunktet for vores politik her i Brøndby i de kommende år.
Og så skal der fokus på frihed, siger Carsten Zacho:
– Som et liberalt og borgerligt parti ønsker vi, at borgerne skal have langt mere frihed til at træffe beslutninger og tage ansvar. Hvilken varmeforsyning borgerne har eller hvordan skolerne underviser, er eksempelvis noget som kommunalbestyrelsen skal blande sig mindst muligt i. Historien viser jo netop, at penge, frihed og ansvar nu engang er bedst placeret hos borgerne.

Klar til Vallensbæk
Kenneth Solbjerg er kandidat for Liberal Alliance i Vallensbæk:
– Vallensbæk er Vestegnens perle, og det skal Vallensbæk fortsat være. Derfor er det vigtig, at Liberal Alliances fire mærkesager bliver repræsenteret i Vallensbæks kommunalbestyrelse ved dette års kommunalvalg. Jeg vil arbejde for den personlige frihed, mindre bureaukrati, højere vækst og lavere skatter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top