Lysende tryghed i Brøndby Strand
Nordstien_belysning.jpg
Der er etableret belysning på Nordstien i Brøndby Strand. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Der er sat belysning op på Nordstien i Brøndby Strand. Det sker efter borgerønske

I forbindelse med at Brøndby Kommunes Trafikhandlingsplan 2016-2020 blev udarbejdet, kom der flere ønsker fra borgere om belysning af Nordstien i Brøndby Strand.
Stien er en overordnet sti i området og giver forbindelse mellem tunnelen under motorvejen, i forlængelse af Ulsøparken og stien langs Nøddebo Allé.
Da stien ligger for sig selv og opleves som meget mørk, følte flere brugere sig utrygge ved at færdes på stien. Det var derfor et højt prioriteret trafiksikkerhedstiltag i Trafikhandlingsplan 2016-2020at få etableret belysning langs stien. Så flere vil benytte den, også i den mørke tid på dagen, og derved øge både trafiksikkerheden og trygheden i området.
Belysningen blev etableret i efteråret 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top