Stor brand i byggeri i Ejby
Ejbybrand.jpg
Torsdag aften var der stor brand i Ejby. Foto: presse-fotos.dk
GLOSTRUP. Torsdag aften var der en stor brand i et byggeri i Ejby. Politiet undersøger sagen

1. marts skulle Pension Danmark have afleveret en ny bygning i Ejby til Rigspolitiet. Bygningen skal huse 250 medarbejdere ud over dem, der allerede arbejder i Ejby.
Det bliver nu noget forsinket, da der torsdag aften var en stor brand i bygningen.
Der var brand på tre etager og store brandskader, derfor har det været nødvendigt at afstive bygningen, inden Vestegnens Politi kan gå i gang med de brandtekniske undersøgelser. Der er altså endnu ikke nogen oplysninger om, hvad brandårsagen var.
Pension Danmark oplyser, at de først kan få adgang til bygningen, når politiet er færdige med deres undersøgelser. De ved derfor endnu heller ikke noget om, hvor alvorlige skaderne er og hvor lang tid byggeriet bliver forsinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top