Svar: Venstre aner man ikke, hvor man har

Kære Ricki Vejsmose.
Jeg tror, der er noget du har misforstået. Udgangspunktet for Folketingets vedtagelse om at danskere skal være i flertal i beboelsesområder, som Venstre i øvrigt stemte for, er ikke ”min tilgang til problemet”. Udgangspunktet er Danmarks Statistiks opgørelse af, hvornår man er henholdsvis a) dansk, b) indvandrer og c) efterkommer.
hvis man som du og flere andre har en så partikularistisk tilgang til verden, at man alene ser på det enkelte menneske og forsager statistik, så bliver man jo ude af stand til at opfatte virkeligheden. et ganske fortegnet billede af virkeligheden.
Jeg har noteret mig, at Venstre efter afstemningen i Folketinget på samme tid har indtaget to forskellige holdninger til vedtagelsen. Indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen har taget afstand fra vedtagelsen, mens udlændingeordfører Marcus Knuth stadig bakker op om vedtagelsen. Det er sandelig ikke let for Venstres vælgere at vide, hvor man har Venstre.
Jeg noterer mig også, at du ikke mener, at man skal se på folks etnicitet, når det handler om integration. Venstre foreslog ellers for et par år siden, at man netop skulle se på folks etnicitet ved at give potentielle lønmodtagere fra en række lande nemmere adgang end andre for at komme til Danmark, hvis der var færre problemer med at få integreret personer fra disse lande i Danmark.
Det er et synspunkt, jeg bakker op om. Ikke at vi skal have flere udenlandske arbejdere til Danmark – tværtimod – det vedtager vi også snart i Folketinget at gøre sværere sammen med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti – men at man skal afvise asylsøgere og familiesammenføringer fra lande, hvis borgere klarer sig notorisk dårligt i Danmark f.eks. Irak, Tyrkiet, Afghanistan, Somalia og Libanon er kun udtryk for rettidig omhu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top