Valg i skoleland
IMG_9854.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK/BRØNDBY. Torsdag blev der afholdt skolevalg over hele landet. Folkebladet tog med til vælgermøde i Vallensbæk og Brøndby for at høre om topskat, fri hash og niveaudeling i undervisningen

På podiet er de sidste farvestrålende partiplakater ved at blive hængt op, mens ordstyren tjekker mikrofonen og borgmesteren drikker morgenkaffe og hilser på unge mennesker, der går forbi.
Det er tirsdag morgen, og der er indkaldt til vælgermøde i Vallensbæk Idrætscenter i forbindelse med det forestående skolevalg, der blev afholdt torsdag den 2. februar.
Om et par minutter begynder den politiske debat mellem repræsentanterne fra de ungdomspolitiske partier, og de 300 elever fra byens tre skoler er ved at findes deres plads.
Lærke og Sofie har sat sig på bagerste række. De er i tvivl om, hvad de skal stemme ved torsdagens skolevalg. Derfor håber de, at debatten mellem de unge politikere kan hjælpe dem til at afgøre, hvor krydset skal sættes:
– Det er vigtigt, at de siger noget om skolereformen, ligesom jeg håber, de kommer ind på legalisering af cannabis. Lærke holder et par foldere, der gør reklame for forskellige partier i hånden.
– Det er afgørende for mig, at de diskuterer fjernelse af topskatten.
Sofie holder en kort pause.
– Jeg synes, det skal kunne betales sig at arbejde, for det er ikke rimeligt, at dem, der tjener mange penge, skal betale så meget til andre.
Flere af de ungdomspolitiske partier argumenterer i forbindelse med skolevalget for, at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år.
En holdning der ikke får opbakning på bagerste række i Vallensbæk Idrætscenter:
– Det er for tidligt, siger Sofie.
– Det kan være, man så ikke tager det seriøst, tilføjer Lærke.

Er nogen imod?
Borgmesteren byder velkommen og forsikrer eleverne om, at politikerne, ikke kun i dag, men også når der skal laves lokalpolitik i Vallensbæk, lytter til dem.
De ungdomspolitiske partier præsenterer sig selv, og salen hører, at Venstres Ungdom går ind for aktiv dødshjælp, at Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt fra Alternativet Ungdom er i politik, fordi hun er bange for fremtiden og at Konservativ Ungdom vil have hårdere straffe til forbryderne.
Ordstyrer Signe Molde, DR-journalist på 39, siger, at hun ikke interesserede sig for politik, før hun blev 35. Derfor kan hun godt forstå, hvis de unge synes, politikerne ofte taler og taler, uden at sige noget. Noget hun vil slå hårdt ned på i dag, hvis de unge i politik, kopierer de voksne i politik.
Ronja Rose Ravnskov fra Socialistisk Folkepartis Ungdom når frem, netop som debatten skal til at begynde:
– Det er derfor, jeg går ind for bedre offentlig transport. Det tager for lang tid at komme frem, og det var meningen, at jeg skulle være her for tyve minutter siden.
– Er der nogen af jer, der ikke går ind for bedre offentlig transport?
Signe Molde er i gang med at sætte rammerne for debatten.

Skolereformen deler
Første spørgsmål fra salen:
– Er folk ikke bare i politik for at komme i fjernsynet?
– Måske, siger Chris Preuss fra Venstres Ungdom.
– Men jeg tror nu også, folk er i politik for at gøre en forskel.
De andre ungdomspolitikeres svar er variation over dette svar, og Signe Molde beder dem skynde sig for ikke at udfylde tiden med snak, der ikke tilføjer noget nyt.
Andet spørgsmål fra salen:
– Kan vi få en skole ligesom i Finland?
Chris Preuss fra Venstres Ungdom får igen det første ord:
– Jeg læser selv til lærer og har været i Finland for at se på forholdene. Jeg synes, lærerne og de enkelte skoler i højere grad selv skal have lov til at bestemme.
Så er det Mai Villadsen fra Enhedslisten:
– Dengang reformen blev vedtaget i folketinget, var det kun Enhedslisten og Liberal Alliance, der var imod længere skoledage.
Stefan Roy Frederiksen fra Liberal Alliance følger op:
– Hvor mange her er for kortere skoledage?
En skov af hænder ryger i vejret.
– Det er det, jeg siger.
Andreas Weidinger fra De Konservative ligger sig imellem de to fløje i debatten:
– De Konservative stemte i sin tid for nogle dele af skolereformen og i mod andre.
Også Alternativet befinder sig på midten i debatten om skolereformen og hvorvidt det danske skolesystem kan blive som i Finland:
– Skolerne skal selv kunne bestemme, om de vil have længere skoledage.
Endnu engang beder Signe Molde de unge politikere holde sig på sporet.

Frihedstrang i Brøndby
Dagen før er der også ungdomspolitisk debat i Folkebladets område i forbindelse med skolevalget. Her finder mødet blot sted på Brøndbyvester Skole, og selvom politikerne ikke er de samme, går budskaberne igen.
Således er Christoffer Buster Reinhardt fra Konservativ Ungdoms budskab om, at hvis eleverne på Brøndbyvester Skole vil have kortere skoledage, afskaffelse af topskat og hårdere straffe til forbryderne, så skal de stemme konservativ, en nærmest ordret forudsigelse af, hvad skoleeleverne i Vallensbæk et døgn senere vil høre.
På Brøndbyvester skole har de enkelte ungdomspolitikere fået to minutter til en indledende præsentation af dem selv. Efter Christoffer Buster Reinhardt fra Konservativ Ungdom følger Jesper Clausen:
– Jeg går ind for, at valgretsalderen bliver sat ned til 16 år.
Emilie Esmann Andersen vil have hjælpe til alle unge, der har psykiske problemer:
-Vi vil have gratis psykologhjælp til alle unge 25. Det er et tilbud i 21 kommunerne, men vi vil have, det skal være et landsdækkende tilbud.
Som i Vallensbæk er Venstres Ungdom ved valgmødet i Brøndby for aktiv Dødshjælp, fortæller Piet Papageorge:
– Vi går ind for aktiv dødshjælp. Det er den enkeltes ret.
I det hele taget skal staten ikke blande sig i alt for meget, mener Piet Papageorge:
– Staten skal ikke bestemme, hvad vi skal spise, og hvad vi skal lave i vores fritid, og så skal topskatten væk, for staten skal ikke bestemme, om man vil bruge sin tid på at arbejde og tjene penge.
Ord der møder en opbakning blandt tilhørerne.
Men da næste taler, Jonathan Elmer Hjordt, fra Liberal Alliances Ungdom får ordet, får ordene om frihed og den efterfølgende applaus et nøk opad i styrke:
– I er bedre til at bestemme i jeres eget liv end staten, derfor vil vi have større frihed til den enkelte, og så vil vi have et skolesystem, der minder om det i Finland. Der har man nemlig færre timer, og eleverne får højere karakterer.

De voksne lyttede med
Både I Vallensbæk og Brøndby er det de unge, der diskuterer, og de voksne, blandt andet i form af de to borgmestre, der lytter og lærer.
En anden voksen, der er mødt op for at lytte i Brøndby, er Mattias Tesfaye, der medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Efter den halvanden time er han godt tilfreds:
– Det var en god debat, og spørgsmålene fra salen var relevante. For eksempel blev der stillet spørgsmål om niveaudeling i undervisningen og legalisering af cannabis.
Mathias Tesfaye har selv i mange år været aktiv i politik, også i en ungdomspolitisk organisation. Derfor bakker han op om ungdomspolitikernes opfordring til at tage del i den politiske debat ved at melde sig ind i et ungdomspolitisk parti:
– Det giver virkelig meget at være med. Man kommer til at lære en masse.
Én ting slår dog Mattias Tesfaye, når han hører de unge politikere:
– Det er lidt tankevækkende, hvor hurtigt de lærer at tale politisk snak. De skal være opmærksomme på ikke at ende op som talende jakkesæt.
Kampagnen Skolevalg har nu kørt i et par år. Men i følge Mattias Tesfaye er der fare for, at det stopper:
– Der er, så vidt jeg ved, ikke bevilliget penge til, at det kan fortsætte. Men det er jo super godt, og jeg synes, vi skal se på, om det ikke kan fortsætte på en eller anden måde.

Skolevalg er en autentisk gennemført valghandling for 8., 9. og 10. klasser i hele landet. Valget blev afholdt torsdag den 2. februar, hvor eleverne fik udleveret valgkort og stemmesedler, ligesom der blev stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne.
Forud for valghandlingen går et tre uger langt valgkampslignende undervisningsforløb, der understøtter flere fælles mål i samfundsfag.
Se mere, herunder resultaterne, på skolevalg.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top