Ældre Sagen har fået ny formand
ldresagen.jpg
Ældresagen i Glostrup har valgt ny bestyrelse, suppleanter, kasserer og sekretær. Foto: Ældre Sagen
GLOSTRUP. Det går godt for Ældre Sagen i Glostrup, der har medlemsfremgang og lige har fået ny formand

Ældre Sagen i Glostrup har den 12. marts 2017 afholdt sit årsmøde. Foreningen har i lighed med tidligere år haft et højt aktivitetsniveau og en meget flot medlemsfremgang på 268, således at medlemstallet i Glostrup nu er nået op på 2.871.
– Det høje aktivitetsniveau og medlemstal sker med god hjælp af 90 frivillige. Der skal derfor lyde en stor tak til alle de frivillige for uden deres engagement ville det ikke være muligt, at drive foreningen, siger Peder Kähler, næstformand i Ældre Sagen i Glostrup.
I Glostrup har Ældre Sagen en lang række faste aktiviteter som IT-undervisning, besøgsvenner, trygshedsopkald, bridge, stavgang, spisevenner, bowling og dart.
Som noget helt nyt har de fået en ”læsetante” som læser højt i en daginstitution en gang om ugen. De planlægger også badminton.
I uge 17 løber igen i år et landsdækkende projekt af stablen – Danmark spiser sammen – og også her deltager Ældre Sagen i Glostrup. Der afholdes en stor fællesspisning fredag den 28. april 2017 på Glostrup Bibliotek i den store sal kl. 12.00. Der er desværre et begrænset antal pladser så her gælder princippet først til mølle.

Ny bestyrelse
Efter årsmødet, hvor der skete nyvalg til bestyrelsen, blev der afholdt konstituerende møde og Ældre Sagen i Glostrup har konstitueret sig med Søren Brandis (nyvalg) som formand, Peder Kähler som næstformand. Peter Annfeldt fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. Bente Olsen og Mette Hansen blev begge genvalgt som menige medlemmer af bestyrelsen. Mogens Nielsen fortsætter uden for bestyrelsen som kasserer. Knud Jensen blev valgt som sekretær uden for bestyrelsen.
Som suppleanter blev nyvalgt Flemming Hansen og Wilhelm Lind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top