Fokus på 2. verdens­krig
VALLENSBÆK. Vallensbæk Kultur- & Borgerhus fokuserer i foråret på tiden omkring 2. verdenskrig. Det sker blandt andet via et foredrag

Vallensbæk Kultur- & Borgerhus har i foråret valgt at have fokus på tidsperioden omkring 2. verdenskrig, hvilket kan ses på en række arrangementerne i huset.
Historierne og foredragene spænder vidt, fra faktuelle historiske oplæg, til fiktive skæbner, spundet ud af de mange facetter og konflikter, besættelsen gav.
Én af foredragsholderne, er forfatteren Benn Q Holm, som gæster Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Denne aften vil forfatteren fortælle om sin seneste roman De døde og de levende.
Romanen handler om kæresteparret Karen og Ebbe, som har været aktive i modstandsbevægelsen. Men efter en fejlslagen aktion må Ebbe til Sverige. Da Ebbe vender hjem efter krigens afslutning, er meget forandret, og hvordan finder alting sin plads igen?
Dette er ikke blot et 2. verdenskrigs-tema, men også en nutidig og aktuel udfordring.
Benn Q Holm vil udover at fortælle om sin nye roman, også fortælle om hele sit forfatterskab, samt hvordan hans skriveproces udfolder sig.

Foredraget foregår i Vallensbæk Kultur & Borgerhus, Mandag den 13. marts kl. 19.00.
Man kan booke en billet på www.vallensbaek.dk/aktiviteter.
Arrangementet er gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top