Tirsdag 24. oktober 2017
Der vil være masser af gymnaster på gulvet på søndag. Foto: IF32 Glostrup Gymnastikforening
Gymnastikopvisning i Glostrup Hallen
GLOSTRUP. En af årets faste forårsbebudere og store arrangementer i Glostrup er IF32 Glostrup Gymnastikforenings opvisning, der afslutter gymnastiksæsonen
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 21. marts 2017, 08:58:08

I år bliver opvisningen afholdt søndag den 26. marts i Glostrup Hallen, Stadionvej 80.
Der er gratis adgang hele dagen. Indmarchen er klokken 12:30 og forventet udmarch/afslutning klokken 16:45.
Glostrups Borgmester, John Engelhardt, kommer og åbner opvisningen.
14 hold og cirka 320 gymnaster i alderen fra to år og opefter kommer på gulvet. Trænerne har lagt et stort arbejde i at gøre opvisningen så flot og seværdig som mulig. Der vil være alt fra de mindste, der giver en klump i halsen, når de viser, hvad de har lært i årets løb, hele vejen op til de dygtige konkurrencegymnaster (TeamGym og Rope Skipping), der imponerer med det, der skal bruges i mesterskabskonkurrencer i både ind- og udland.
Glostrup Hallens tilskuerpladser ventes fyldt op med forældre, bedsteforældre, familie og venner men alle er velkomne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER