Lørdag 27. maj 2017
Historier fra arkivet
Vi har været en tur i vores arkiver og har fundet lidt gamle historier frem. Historierne kan være forkortet af redaktionen. Husk at du også kan komme forbi og finde de gamle aviser, hvis der er noget du lige står og mangler.
Skrevet af Mette Agner Clausen - 14. marts 2017, 08:34:42

11. marts 1987
Lokal kunstner forevigede Poul Hansen
Masser af plads til borgmesterens efterfølgere på de endnu jomfruelige rådhusvægge
vallensbæk. Vallensbæks borgmester gennem 25 år, Poul Hansen, vil fra nu af altid være at finde i byrådssalen på det ny rådhus i Nærcenteret – omend noget ophængt.
I onsdags kunne viceborgmester Kurt Hockerup afsløre den lokale kunstner Wistremundo Artero, for en letheds skyld kaldet Mundos, portræt af den konservative borgmester. Afsløringen fandt sted lige før det allerførste kommunalbestyrelsesmøde i det ny rådhus, og portrætteringen finder sted som det første i en forhåbentlig lang række.
– Vi kunne ikke have fundet en bedre dag til afsløringen. Ibrugtagningen af vores ny rådhus markerer samtidig en næsten færdig opgave med at omdanne et lille landsbysamfund til en moderne forstadskommune – en forvandling, som Poul Hansen aktivt har stået i spidsen for i 25 år, sagde Kurt Hockerup, før han lod tæppet gå for portrættet for at overdrage det til Vallensbæk Kommunes varetægt.
Borgmesteren selv var ovenud tilfreds med portrættet.
Charlotte

12. marts 1997
Haves: Medalje – Ønskes: Ejer
Efter 16 år er en stjålet medalje kommet tilbage til sin ejer – politiet efterlyser ejeren til endnu én
brøndby. Ved et sammentræf og lidt opklaringsarbejde er en medalje stjålet for 16 år siden kommet tilbage til sin ejermand.
Forleden anholdt Glostrup Politi to mænd for brugstyveri af en bil. Ved en ransagning i Brøndby Strand hos den ene – der af politiet betegnes som gammel kending – fandt man en mindre samling af medaljer. Blandt dem var en sølvmedalje fra 1930 tildelt en murersvend for veludført svendeprøve.
Politiet har herefter sporet medaljen tilbage til et indbrud på Edithsvej i Glostrup i 1981 og den er nu leveret tilbage til murersvendens enke.
Ved ransagningen fandt politiet desuden en tapperhedsmedalje for deltagelse i krigen 1848-50. Hvis nogen savner eller kender til eventuelt tyveri af en medalje som den omtalte hører kriminalpolitiet i Glostrup gerne nærmere.
Medaljen er formentlig i bronze, cirka 3,2 cm i diameter med Kong Frederik den 7.’s portræt på den ene side og påskriften 1848-50 – ”For deltagelse i Krigen” på den anden. Der sidder et rødt-hvidt bånd i nålen.
Ann

14. marts 2007
International værtinde
81-årige Ellinor B. Andersen fra Glostrup har haft 80 udviklingsstuderende boende siden 1980 og har ikke planer om at stoppe foreløbig
glostrup. I 1947 rejste Ellinor til USA og under et tre år langt ophold, fik hun en god veninde, hvis mor var dansk. Det fik stor betydning for resten af Ellinors liv.
– Efter mange år blev jeg, kontaktet af min gamle veninder fra USA, der siden hen havde fået en datter, som gerne ville til Danmark, for at studere og møde noget af sin danske familie, hvor jeg selvfølgelig sagde ja til at have hende boende i den periode, fortæller Ellinor.
Efter en positiv oplevelse med den unge studerende valgte Ellinor og hendes familie at fortsætte med at havde studerende boende i perioder.
I foråret har hun to studerende boende og i efteråret har hun igen to boende i sin lejlighed på Hegnet i Glostrup. Det hele foregår i samarbejde med DIS, som er et internationalt studieprogram.
De to, Ellinor har boende i øjeblikket, er begge fra Amerika, hvor størstedelen af de studerende er fra, men der har også været studerende fra bl.a. Kina, Polen og Rusland.

Liv i huset
Trods hendes alder er Ellinor en frisk og livlig kvinde, som hygger sig med at lave aftensmad til de unge. Hun står også selv for rengøringen.
– Jeg kommer fra en stor familie med mange børn, så jeg synes, at det er dejligt med selskab, især efter mine egne børn er flyttet hjemmefra og min mand er død, siger Ellinor.
De unge bestemmer over sig selv. Ellinor har bare én regel, og det er, at de skal være hjemme kl. 18 til spisetid, for det er næsten det eneste tidspunkt, de får snakket sammen om, hvad de har foretaget sig i løbet af dagen. Og om aftenen er der ingen regel for, hvornår de skal være hjemme, da Ellinor synes, de er store nok til at tage det ansvar, da de studerende er omkring 20 år.
– Jeg har næsten kun haft gode oplevelser, der var dog en enkelt gang, hvor to unge, som kendte hinanden i forvejen, begyndte at lave madkrig, men det var ikke nok til, at jeg ville give op, siger Ellinor.
Af Sille Orye og Mette Josephsen, praktikanter fra Søndervangskolen 8.a

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.