Hvem skal rydde op efter rottereden?
Rotte5.jpg
Mie og Jimmy Aagaard undrer sig over, at deres indbo ikke blev pakket væk, inden arbejdet i lejligheden gik i gang. Foto: Privat
BRØNDBY. Mie Aagaard og hendes familie har haft rotter i lejligheden på Brøndby Nord Vej. Nu er arbejdet i lejligheden slut. Tilbage står striden om, hvem der skal betale for rengøringen af indbo

For en måned siden åbnede Mie lågen ind til sin skraldespand i lej­ligheden på Brøndby Nord Vej.
Her mødte hun et syn, hun bestemt ikke var glad for. For ud af skabet kiggede en lille rotte på hende.
Derfor ringede Mie Aagaard til Brøndby Kommunes rottefænger, der kom og satte en fælde op. En fælde, der gjorde det af med rotteungen.
Men dermed var Mie Aagaards rotteproblemer langt fra løst. Det viste sig nemlig hurtigt, at rotten ikke var alene, men at en hel rottefamilie levede under stuelejlighedens gulv.
– Dagen efter hører jeg et skrig inde fra stuen, hvor min datter og min mor sidder. Da jeg kommer derind, står de oppe i sofaen, fordi en rotte er løbet igennem rummet og ind bag køleskabet.
I alt blev der fanget syv rotter på tre døgn

Flere og flere meter
Ud over kommunens rottefænger kontakter Mie Aagaard også foreningens, AAB afdeling 53, varmemester, der ligeledes tager affære:
– Vi får at vide, at de vil brække gulvet op i en meters afstand fra væggen i køkkenet og i stuen. Det er en håndværker, som varmemesteren bestiller, der gør det. Første dag åbner han i køkkenet, lapper et hul i fundamentet og lukker igen. Så er det stuens tur, og han åbner en meter og ser hurtigt, at der skal en meter mere op.
Og så går det hurtigt, fortæller Mie Aagaard:
– Han får godkendelse til dette af varmemesteren, og inden for de næste 45 minutter er det besluttet, at gulvet i det ene børneværelse også skal op cirka en meter fra væggen. Der er nemlig revner i fundamentet i stue, køkken og værelse. Dernæst bliver det lynhurtigt besluttet, at han skal tage alle gulve op.
Et arbejde, der skal gå så stærkt, at en gårdmand kommer og hjælper med at bære de møblerne fra stuen og køkkenet ind i de øvrige rum.

Ikke først rømmes?
Mie Aagaard og hendes kæreste, Jimmy Aagaard, er glade for, at der sker noget. Alligevel undrer de sig:
– Der bliver arbejdet i rum, hvor vores ting stadig hænger på væggene og i vindueskarmene. Det er jo trods alt gammelt rockwool og tis og afføring fra rotter, der skal arbejdes med. Det kan ikke være godt, at det bliver hvirvlet op, for det kan jo sætte sig i alt. De undrer sig også over at der ikke er sat støvvægge op på karmene ind til de rum der nu opbevarer de køkkenskabe der har levet rotter i, der ikke er gjort rene og div. andre møbler der stod på gulvet i stuen.
Mie og Jimmy Aagaard får heldigvis hjælp af deres egen forsikring:
– De går med til at betale for, at et flyttefirma kommer og pakker det hele sammen og kører det på lager.
Samtidig flytter de ind hos Mie Aagaards moster i nogle dage, indtil til en genhusning på hotel falder på plads.

Rengøring er dyr
Omvæltningen i den lille families liv sker på ganske få dage i begyndelsen af februar:
– Vi har nu i over en måned boet på hotel, som vores egen forsikring har betalt. Det har i situationen fungeret ok, men det er naturligvis en stor belastning for vores familie.
Efter at familien er rykket ud af lejligheden, er der blevet arbejdet videre, og faktisk virker det som om, at lejligheden snart igen er klar til at bo i:
– Når man ser på gulvene nu, så ser det faktisk meget godt ud.
Alligevel er problemet ikke blevet mindre for familien. Tværtimod:
– Vi har fået et skadeservicefirma til at komme med et overslag på, hvad det vil koste at gøre indboet rent. De mente, det ville koste cirka 100.000 kr. Det er jo nødvendigt at gøre dette rent med professionel hjælp, for ellers kan man ikke gøre det ordentlig rent, når der har været gammel rockwool og tis og lort fra rotter overalt. Men det vil boligforeningen ikke betale, selvom det var dem, der begyndte at arbejde, mens vi stadig boede her og uden at dække af. Det er mærkeligt.

Tør ikke tage chancen
At bo i en lejlighed, hvor luften har været fyldt med rockwool og rotters efterladenskaber ville få de fleste, hvis ikke alle, til ikke at flytte tilbage, før alt var skrubbet og skuret grundigt.
Sådan har Mie og Jimmy det også:
– Vi har tre børn. Den mindste på ni måneder er for nylig blevet opereret i hjertet og vores ældste pige på syv år er lungesyg og har nedsat lungekapacitet og har nedsat immunforsvar grundet en immundefekt. Vi tør ganske enkelt ikke bo der, før der er blevet gjort rent.
Og der skal gøres helt rent, inden familien sætter deres ben i lejligheden igen, understreger Mie:
– Foreningen vil have, at det køkken, der er pillet ned, skal sættes ind igen, inden de vil tale rengøring med os. Men det kan ikke være rigtigt, at der ikke skal gøres rent inden, ligesom køkkenet også skal gøres rent, inden det bliver sat ind igen.

Størst mulig hensyn
At Mie og Jimmy Aagaard undrer sig over forløbet, kan de godt forstå hos Danske Lejere, en landsdækkende organisation, der hjælper lejere med at varetage deres interesser.
Jørgen D. Jensen er driftsleder hos Danske Lejere, og han har set på sagen:
– Man kan sammenligne denne sag med tilfælde, hvor der er skimmelsvamp i en ejendom. Her vil man altid starte med at spørge: hvem har ansvaret, og svaret er, at det har foreningen.
Dermed bør en boligforening, siger Jørgen D. Jensen, også handle på en bestemt måde:
Ethvert arbejde en udlejer udfører i et lejemål, skal udføres ved at vise størst mulig hensyn til beboerne.
Det betyder også at tage hensyn til lejers ejendele, rengøring og helbred. Og sagen er, at hvis man under udbedringen ikke tænker sig om, så kan man skabe større problemer end tidligere. Ved skimmelsvamp og ved en sag som denne, der minder om det, kan man altså med manglende omtanke, skabe større problemer, end der har været tidligere, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler.
Det fordi, forklarer Jørgen D. Jensen, der netop under udførelsen kan spredes for eksempel allergener (stoffer der kan udløse allergi, red.) mv. i et omfang, der er større end før udbedringen iværksattes.

Ikke en stormskade
De skader, der kan ske på en ejendom man ifølge Jørgen D. Jensen groft sagt inddele i to kategorier.
Den længerevarende som skimmelsvamp og rotter. Den pludselige, opståede situation ved for eksempel en stormskade, hvor et tag bliver revet væk, og der begynder at sive vand ind i en lejlighed. I sådan en situation er det lejernes forsikring, der skal afhjælpe skaden på indboet.
– Opstår sådan en situation, så skal lejeren tage kontakt til sin egen forsikring, for så er det beboerens forsikring, der skal dække skaderne på deres ejendele.
Men i et tilfælde som det, Mie og Jimmy Aagaard har været udsat for, er det ikke en pludselig opstået situation, og så gælder en anden regel, mener Jørgen D. Jensen:
– Her er det altså foreningen ansvar at sørge for, at forholdene er i orden. Det også, når skaden består i, at man under udbedring af rotteskaden påfører lejemålet og ejers ejendele et behov for omfattende rengøring.

Godt samarbejde
Ejendommen Mie og Jimmy Aagaard bor i, hører under AAB.
Folkebladet har spurgt AAB, hvad de siger til sagen.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt lejligheden burde være ryddet, inden arbejdet gik i gang, siger Christian Høgsbro, direktør i AAB:
– Vi er selvfølgelig kede af alle de gener og alt det besvær, som familien har haft på grund af den her skade, og hvis vi havde kendt skadens omfang fra starten, er der formentlig også noget, som kunne have været håndteret anderledes.
Til spørgsmålet om, hvorfor det ikke er AABs forsikring, der dækker rengøringen af indboet, siger Christian Høgsbro:
– Med hensyn til betaling for flytning og rengøring samt genhusning, så er det betalt af familiens indboforsikring, da det ikke er noget ejendommens forsikring kan påtage sig. Ejendommens forsikring har til gengæld sørget for, at skaderne på ejendommen er blevet udbedret. Ifølge vores oplysninger har der været et godt samarbejde mellem de to forsikringsselskaber, og alle udgifter ved flytning og desinfektion af indbo og bolig samt genhusning er betalt af forsikringen, så familien er holdt økonomisk skadesfri, som de naturligvis også skal.

1 kommentar om “Hvem skal rydde op efter rottereden?”

  1. Allan Runager siger:

    AAB se nu bare at få indboet gjort rent, sygdom hos familien forårsaget af rotteurin er ikke til at spøge med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top