John Engelhardt genopstillet
John1.jpg
John Engelhardt fyldte sidste år 60. Allerede dengang sagde han, at han ville stille op igen. Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Helt som forventet, er Glostrups nuværende borgmester, John Engelhardt, igen borgmesterkandidat til november

I sidste uge valgte venstre i Glostrup spidskandidat til kommunalvalget til november. Helt som ventet blev John Engelhardt genvalgt som partiets spidskandidat. Venstres øvrige kandidater til kommunalvalget bliver valgt i starten af april. Når holdet er endeligt på plads, vil kandidaterne i fællesskab finde ud af, hvilke mærkesager, de vil gå til valg på.
– Vi har det i vores parti på den måde, at når vi kender dem, der i øvrigt er kandidater på listen, så diskuterer vi i fællesskab hvilken politik vi gerne vil ligge frem op til valget. Det gør, at de mennesker alle sammen har indflydelse på den politik, vi gerne vil føre, siger John Engelhardt.
Han kan dog godt løfte sløret en lille smule.
– Man kan se, hvad det er vi har gennemført i de sidste syv år. Det bliver nok ikke radikalt anderledes, det vi går til valg på, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top